07.09.18 DIB Nyheder

Nøgletal: Flere ledige stillinger understreger mangel på medarbejdere i hele landet

Virksomhederne mister ordrer, fordi de ikke kan finde medarbejdere nok. Det hæmmer væksten i Danmark.

I 2. kvartal 2018 var der 32.600 ledige stillinger. Det er en stigning på 600 ledige stillinger sammenlignet med 1. kvartal i år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

- Efter et mindre fald i 1. kvartal ser vi, at der igen bliver flere ubesatte stillinger i de private virksomheder. Virksomhederne leder med lys og lygte efter nye medarbejdere, men har tydeligvis ikke held med at besætte stillingerne i tilstrækkelig grad, siger underdirektør Steen Nielsen, DI.

- Vi ser en vækst i antallet af ledige stillinger på tværs af landet. Det understreger den voksende og udbredte mangel på medarbejdere i de danske virksomheder. Konsekvensen er, at hver 10. virksomhed mister ordrer, og at hele Danmark dermed mister vækst og velstand, siger Steen Nielsen.

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold