Nye tal: Mangel på medarbejdere betyder 45.000 færre job
Hvis virksomheder kunne få de medarbejdere, de skal bruge, kunne 45.000 ekstra stillinger være besat. Danmarks økonomi er dermed gået glip af 34 mia. kroner. Lodam Electronics A/S i Sønderborg er én af virksomhederne, der må ty til dyrere løsninger.
Havde der ikke været mangel på medarbejdere - og kunne virksomhederne få de folk, de skal bruge - kunne der i dag have været ansat 45.000 flere personer i danske virksomheder. Det viser en ny undersøgelse blandt Dansk Industris (DI) virksomhedspanel.
- Vi går glip af en gylden mulighed i en periode, hvor Danmarks økonomi buldrer derudaf. Uden flere af de medarbejdere, virksomhederne efterspørger, har opsvinget en tidligere udløbsdato, siger DI’s adm. direktør Karsten Dybvad.
I samme undersøgelse fremgår det, at tæt på halvdelen af virksomhederne med et rekrutteringsbehov har måtte opgive at besætte en stilling grundet manglende ansøgere.
Læs også analysen: Virksomhederne mangler 45.000 medarbejdere
Vi har brug for, at det bliver lidt nemmere at tiltrække flere af de kvalificerede udenlandske medarbejdere uden for Europas grænser til Danmark Karsten Dybvad, Adm. direktør
Må takke nej til ordrer
Havde ønskescenariet for virksomhederne været opfyldt, ville Danmarks økonomiske opsving være endnu større. Desværre er det ikke gået sådan. Det ville ellers have givet et samlet produktionsløft på 34 mia. kroner til gavn for Danmark og danske virksomheder.
- Den ubetinget største udfordring for danske virksomheder og dansk økonomi er, at vi mangler dygtige hænder og hoveder til at holde væksten i gang, siger Karsten Dybvad og understreger:
- Det er nu så omfattende, at én ud ti virksomheder har takket nej til ordrer, fordi de manglede folk.
Læs også: Metalvirksomhed takker nej til ordrer: ”Vi er ikke de eneste”
Konsulenter erstatter manglende medarbejdere
Lodam Electronics A/S i Sønderborg beskæftiger 113 personer. Men der kunne være oprettet fire yderligere stillinger, hvis de kunne få de medarbejdere, de skal bruge. I stedet har virksomheden været nødsaget til at bruge ekstra penge på konsulenter som en midlertidig hjælp.
Derudover må nogle af de svært værdsatte medarbejdere bruge tid på at tiltrække nye talenter bl.a. i samarbejde med universiteter.
- Det koster årsværk for vores medarbejdere at være aktive i rekruttering. Og når vi eksempelvis skal sende vores ingeniører ud på universiteter for at rekruttere nyuddannede, så bruger vi værdifulde timer fra præcis de medarbejdere, vi mangler, siger Henning Højberg Kristensen, adm. direktør i Lodam Electronics A/S.
- Hvis situationen var omvendt kunne vi have brugt de timer på at udvikle nye produkter til vores kunder.
Læs også: Jobcentre øger alliancer med virksomheder
Udspil til 42.000 flere i job
På DI Topmødet 2018 vil denne dagsorden være bærende. Her præsenterer DI et udspil, der kan sikre 42.000 flere medarbejdere til virksomhederne.
Med en bedre jobindsats over for kontanthjælpsmodtagere og flere unge jobparate vil 32.000 flere personer kunne hjælpes fra passiv forsørgelse i job. Herudover vil DI skaffe 10.000 flere kvalificerede medarbejdere ved at sænke den såkaldte beløbsordning fra omtrent 418.000 kr. til 325.000 kr., så faglærte uden for Europa får mulighed for at komme til Danmark og arbejde.
- Vi har brug for, at det bliver lidt nemmere at tiltrække flere af de kvalificerede udenlandske medarbejdere uden for Europas grænser til Danmark. Medarbejdere, som selvfølgelig skal arbejde på danske løn- og ansættelsesvilkår - og som entydigt er til gavn for dansk økonomi, siger Karsten Dybvad.
Læs også: DI: 200.500 nye job på 5 år
Om DI's under-søgelse
· 466 medlemsvirksomheder i virksomhedspanelet har svaret.
· 45 pct. af respondenterne, der haft behov for at rekruttere, har besvaret, at de har måtte opgive at besætte en stilling på grund af manglende ansøgere.
· De 45.000 manglende medarbejdere er fundet i DI’s virksomhedspanel ud fra spørgsmålet: Hvor mange flere medarbejdere kunne være ansat på din virksomhed, hvis der ikke var mangel på medarbejdere?
I gennemsnit svarede respondenterne, at de kunne hæve deres antal medarbejdere med 2,3 pct. Regnet op mod den samlede private beskæftigelse giver det 45.000 ekstra medarbejdere.
· De manglende medarbejdere betyder, at Danmark går glip af et produktionsløft på i alt 34 mia. kr. Regnestykket er lavet ud fra den gennemsnitlige værditilvækst pr. medarbejder i private virksomheder.
