Det er et entydigt politisk mål blandt mange partier at gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark. Hvordan det så konkret ser ud, er ikke altid til at regne ud.

Derfor har Dansk Industri (DI) gjort en del af arbejdet ved at gennemgå de senere års politiske udmeldinger for at finde de afgifter, der i hvert fald på papiret bør være bred politisk opbakning til at fjerne.

Forslagene dækker over: Afskaffelse af CO2-dobbeltregulering, afskaffelse af arbejdsskadeafgiften, udfasning af begrænsning på at udnytte fremførte underskud, afskaffelse af G-dagene og skematisk værdi ved generationsskifte.

- Vi har nogle konkrete lempelser her, der ikke kun vil give direkte besparelser, men som samtidigt gør det nemmere at drive virksomhed i Danmark. Det vil medføre færre administrative byrder, færre friktioner og mere sikkerhed om, hvad man kan forvente at blive underlagt af regler og afgifter, siger Kent Damsgaard, direktør i DI.

Læs også: Sæt afskaffelse af G-dage på to-do-listen

Fordi der er tale om afgifter, som påvirker økonomien negativt, er der en stor forskel mellem besparelsen for virksomheder og borgere på den ene side og tabet for statskassen på den anden side.

Borgerne og virksomhederne vil spare over 2 milliarder kr. årligt, hvis DI’s anbefalinger følges, mens statskassen alene vil miste godt 1 milliard kr. i tabte skatteindtægter. Men det vil også have meget mere jordnære konsekvenser for virksomhederne. Oven i de sparede afgiftskroner skal lægges de årsværk, der kan bruges på at drive virksomhed, i stedet for at opgøre og betale afgifter.

Læs også: Vejle fjerner dækningsafgiften, Odense beholder den

Besværlige og dyre regler mindsker fleksibilitet

Et af de fem forslag giver især genklang hos Søren Ingemann, underdirektør i vikar- og rekrutteringsbureauet JKS A/S. Han har for nyligt efterspurgt reform på området gældende G-dage.

- Som arbejdsgivere skal vi betale for de to første ledighedsdage, når vi opsiger en medarbejder, der er medlem af en A-kasse, og som har været beskæftiget i mere end 74 timer i de sidste fire uger, siger Søren Ingemann.

Ikke nok med besværet. Reglerne på området koster også i kroner og ører.

- Det koster i skrivende stund 860 kroner pr. ledighedsdag, og vi er forpligtet til at udbetale op til 16 af disse såkaldte G-dage pr. kalenderår til den ansatte, siger underdirektøren.

Det går ud over den fleksible arbejdsmarkedsmodel, Danmark er verdenskendt for, og det har konsekvenser for konkurrenceevnen – især hvis det går ud over ordrene.

- Det er rigtig ærgerligt, at der er ekstra udgifter på arbejdskraft i en tid, hvor der er godt gang i arbejdsmarkedet, og hvor virksomheder risikerer at takke nej til ordrer på grund af for få hænder. Vi har brug for, at de hænder og hoveder, der er til rådighed, bliver brugt bedst muligt, siger Søren Ingemann.

Læs også: DI: Fjern usikkerhed ved generationsskifte

Bred politisk opbakning

De fem afgiftslettelser er blevet fundet ved at analysere de holdninger og politiske tiltag, som folketingspartierne har meldt ud det seneste år.

- Ud fra hvad de tre regeringspartier – Venstre, Liberal Alliance og Konservative – samt Dansk Folkeparti har meldt ud i det forgangne år, har vi samlet de fem forslag, som dermed ligger inden for rammen af, hvad de fire partier, der udgør et flertal, burde kunne enes om, siger Kent Damsgaard.

Derfor menes der at være sikkerhed i, at der er politisk opbakning til forslagene. Det gør det ifølge Kent Damsgaard realistisk at kunne få gennemført i den kommende finanslov, hvor der i forvejen er afsat 1,35 milliarder kr. til at forhandle om - en såkaldt ’forhandlingsreserve’.

- Der er sådan set plads til at gennemføre hele paletten inden for finanslovens forhandlingsreserve. Men selv om forhandlingsparterne måske ikke kan finde plads til det hele i denne omgang, mener vi, at det er oplagt at finde inspiration i listen, siger Kent Damsgaard

Læs analysen: Fem afgiftslettelser med bred politisk opbakning