Vejle fjerner dækningsafgiften, Odense beholder den
I Vejle fejrer erhvervslivet, at kommunen har valgt at lægge den forhadte dækningsafgift i graven. I Odense ærgrer virksomhederne sig over, at borgmesteren vil droppe den samme ambition – for det kan koste vækst og arbejdspladser.
To skridt frem og ét tilbage …
Sådan er kampen om dækningsafgiften – den særlige ejendomsskat, som kommunerne kan lægge på private erhvervsbygninger. Jo mere en bygning er værd, des højere bliver dækningsafgiften. Derfor hæmmer afgiften virksomhedernes mulighed for at investere i f.eks. produktionsanlæg, der er del af bygningerne, eller i bedre faciliteter for medarbejdere og kunder.
Siden 2012 har en række kommuner valgt at nedsætte eller helt fjerne afgiften, men her i 2018 er der stadig 38 kommuner, som opkræver tilsammen 2,3 mia. kr. i dækningsafgift fra det lokale erhvervsliv. I Vejle Kommune er der dog glæde i disse dage, for fra og med næste år slipper virksomhederne i kommunen for afgiften.
- Vi har længe slået på tromme for at få fjernet dækningsafgiften, og det vil helt generelt betyde en væsentlig forbedring for erhvervslivet i Vejle Kommune, at det nu er lykkedes, siger Helle Andersen, som er formand for DI Trekantsområdet.
Læs også: Status quo for første gang siden 2011
Denne særskat vil begrænse og belaste vores lokale erhvervsliv i såvel den nationale som den internationale konkurrence – og kan derfor i sidste ende føre til færre lokale job. Poul Strandmark, formand for DI Fyn
En tilfældig afgift med stor betydning
Hun hæfter sig bl.a. ved, at dækningsafgiften har givet nogle forskelle mellem nabokommunerne i området, som kan virke både tilfældige og urimelige på virksomhederne.
- Fra Vejle af er der f.eks. kun 14 km til Hedensted, hvor der ikke bliver opkrævet dækningsafgift. Det forhold kan sagtens være udslagsgivende for, om en virksomhed vælger at placere sig i den ene eller den anden kommune, påpeger Helle Andersen, som – ud over formandsposten – er adm. direktør i virksomheden Exxit 59 A/S.
- Min virksomhed lejer bygninger og grunde ud til andre virksomheder. Jeg mærker derfor ikke selv at afgiften forsvinder, men det gør mine lejere – og på den måde påvirker den mine muligheder for at tiltrække lejere. Det har jeg oplevet helt konkret, fortæller Helle Andersen, som derfor glæder sig meget over Vejle Kommunes farvel til dækningsafgiften, både på sin egen og andre virksomheders vegne.
Læs også: Dækningsafgiften – et omvendt ACE-fradrag
Odense Kommune slækker på ambitionerne
Omvendt står det til i Odense Kommune, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel (S) ønsker at opsige en aftale om at udfase dækningsafgiften. Det betyder, at kommunens virksomheder fremover fortsat skal betale ca. 12 mio. kr. om året i ekstra ejendomsskat.
Pengene skal ifølge borgmesteren gå til en stærkere beskæftigelsesindsats, men det argument køber Poul Strandmark, formand for DI Fyn, ikke.
- Denne særskat vil begrænse og belaste vores lokale erhvervsliv i såvel den nationale som den internationale konkurrence – og kan derfor i sidste ende føre til færre lokale job. Og det er netop de job, som de ledige har brug for, siger han.
Poul Strandmark er enig i med borgmesteren i, at beskæftigelsen i kommunen skal være højere. Men han påpeger samtidig, at kommunen allerede har igangsat en række gode, erhvervsrettede initiativer, som han venter sig meget af.
- Det er helt afgørende, at vi får flere i arbejde. På den måde sikrer vi både højere livskvalitet for dem, som i dag står uden job, og flere penge i kommunekassen. Men i den sammenhæng er det helt centralt, at Odense Kommune fremstår som en stærk og sund erhvervskomme, der tilbyder gode og stabile forudsætninger for ny jobskabelse, påpeger han.
I 2018 genindførte to kommuner – Holbæk og Halsnæs – dækningsafgiften, mens 11 kommuner valgte at gennemføre små nedsættelser. Alt i alt betyder det, at de seneste års fald i dækningsafgiften er stoppet. Det er især de største bykommuner, som har valgt at fastholde dækningsafgiften på et højt niveau.
Fakta
Om dækningsafgiften
Dækningsafgiften er en ejendomsskat, som landets kommuner kan vælge at pålægge forretningsejendomme.
Virksomhederne betaler i så fald afgift af forskellen mellem den samlede ejendomsværdi og grundværdien (forskelsværdien) fratrukket 50.000 kr. Det er altså bygningernes værdi, der beregnes dækningsafgift af.
Dækningsafgiftspromillen kan efter de nuværende regler ikke overstige 10 promille. Pengene skal bl.a. bidrage til kommunens udgifter til gader, veje, parkeringspladser og brandvæsen.
