Når ledere i håndværksvirksomheder mødes, er det oftest stillede spørgsmål: ”Nårrh, har I noget at se til?” Og svaret har i et stykke tid været, at ”tja, det går da (som man ville sige på jysk) nogenlunde” oftest efterfulgt af, ”hvis vi bare kunne finde nogle folk”.

Mangel på arbejdskraft i håndværksvirksomheder er hverken en hemmelighed eller et nyligt opstået problem. Men det er den første oplevelse af den nye virkelighed, som alle fremskrivninger af arbejdskraften i Danmark spår om, fordi der er for få hænder og for mange opgaver.

Man har problemer med at tiltrække de unge til de fysisk krævende job. Og der vil stadig ikke være hænder nok, selv om man kunne vende tendensen i dag, hvor unge vælger de gymnasielle fag i stedet for de faglærte.

Mange nationaliteter hos os

I vores virksomhed benytter vi os af både faglært og ufaglært arbejdskraft, som igennem sidemandsoplæring opkvalificeres. Vi har mange forskellige nationaliteter, og uden det skal blive en politisk diskussion omkring integration, sammenhængskraft, ydelser og kvoter, kan det blot konstateres, at så længe personerne kan finde ud af at møde og ønsker at bidrage, er det en succes.

Udfordringerne med vores medarbejdere ligner i grundsubstansen ofte hinanden, uanset om de er fra Hvidovre, Syrien eller Makedonien. Det være sig problemer med familie, bolig, partner, at møde til tiden eller forståelse for akkordarbejde.

Sproget er en sjælden udfordring, vi har med de etnisk danske montører. Men det er til stadighed vores største problem på byggepladserne, hvor sproget generelt er dansk. Men dette kan ændre sig over tid, som vi ser i mange andre industrier. Vi er generelt indifferente med, hvor medarbejderne kommer fra, så længe de vil arbejde og kan møde til tiden. Som en større dansk virksomhed har udtrykt det:  ”hire for attitude – train for skill”.