I april besøgte Indiens premierminister, Narendra Modi, Stockholm til indisk-nordisk handelstopmøde. Statsminister Lars Løkke Rasmussen havde en samtale under fire øjne med lederen af verdens næst-folkerigeste nation.

Foto: Claudio Breciani/TT/Ritzau Scanpix
10.01.19 DIB Nyheder

DI: Forbrødring med Indien er særdeles glædeligt

Statsminister Lars Løkke Rasmussen tager med på erhvervsfremstød til Indien og sætter  streg under den politiske forbrødring mellem Danmark og verdens sjettestørste økonomi, vurderer DI.

Når en række virksomheder og Dansk Industri (DI) tager på erhvervskonference i delstaten Gujarat senere i januar, får delegationen selskab af Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

- Indien er verdens største demokrati, en hurtigt voksende økonomisk stormagt og repræsenterer et kæmpe marked også for danske virksomheder. Besøget er en unik mulighed for at fremme danske erhvervsinteresser i Indien, siger Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse.

Virksomhederne, der deltager i den indiske erhervskonference, skal fremvise Danmarks særlige kompetencer inden for bæredygtiged, transport og sundhed.

Og med statsministeren i spidsen er humøret højt hos direktør i DI, Thomas Bustrup, som  akkompagnerer Lars Løkke Rasmussen og virksomhederne under Vibrant Gujarat.

- Det er særdeles positivt, at forholdet mellem Danmark og Indien - verdens sjettestørste økonomi med et befolkningstal, der nu skønnes at være på 1,3 milliarder - er blevet mærkbart forbedret i de seneste år. Særligt på det seneste, hvor vi har set en politisk forbrødring, siger DI's direktør.

Læs også: Det håndtryk kan blive guld værd

Der er fra Indiens side en stærk stigende interesse for bæredygtighed, hvor danske virksomheder er blandt de absolut førende på verdensplan. Potentialet for øget eksport til Indien er derfor enormt Peter Dige Thagesen, Underdirektør

Danmark er partnerland

Danmark er blevet valgt som partnerland ved erhvervskonferencen i Gujarat. Det er også et klart bevis på, at Indien i særlig grad vil samarbejde med Danmark og danske virksomheder, vurderer Thomas Bustrup.

- Der er fra Indiens side en stærk stigende interesse for bæredygtighed, hvor danske virksomheder er blandt de absolut førende på verdensplan. Potentialet for øget eksport til Indien er derfor enormt, siger direktøren og fortsætter:

- Derfor er der naturligvis også stor interesse blandt danske virksomheder for Indien. Det kan også mærkes på antallet af deltagere på konferencen, hvor mere end 20 danske virksomheder er med, siger Thomas Bustrup.

Læs også: Carlsberg bruger elefanten som døråbner

Hjælp fra DI's kontor i Indien

Dansk Industri har permanent tilstedeværelse i Indien med eget kontor. Kontoret er i kontakt med flere virksomheder for at hjælpe dem med at få øjnene op for markedspotentialet i det folkerige land.

En af de virksomheder, der for nyligt vendte sin opmærksomhed mod Indien, er møbelfabrikanten Andersen Furniture. Med hjælp fra DI vil de byde ind på et ellers overset møbelmarked, der spås til at vokse 20 procent frem mod år 2021. Alene kontormøbelindustrien spås til at overstige 87,4 milliarder kroner om året, viser en rapport fra konsulentvirksomheden Technavio.

- DI’s kontor i Mumbai brugte meget energi på at komme i kontakt med de rette partnere – noget vi fra vores side aldrig ville have mulighed for at gøre lokalt i Indien. Ligeledes så jeg med egne øjne Indiens mangfoldighed, og det store langsigtede potentiale, siger Hanne Andreasen, sales manager i Andersen Furniture.

Erhvervsfremstødet finder sted mellem den 17. og 20. januar 2019.

Læs også: Global guide til bæredygtig forretning

DI i Indien

DI har siden 2008 haft eget kontor i Indien med udstationeret chef og fem medarbejdere.

Kontoret giver råd og assisterer danske virksomheder med at komme godt i gang med eksport og etablering i Indien. Det gælder eksempelvis hjælp til at håndtere de betydelige adgangsbarrierer i Indien.

Kontoret fungerer også som inkubator for virksomhedsrepræsentanter, og hjælper omtrent 10 virksomheder over hele Indien.

Ligeledes arrangerer kontoret – i fællesskab med kollegaer i København – fokuserede fremstød til og fra Indien.

Rasmus Emil Gravesen
Skrevet af:

Rasmus Emil Gravesen

Peter Dige Thagesen

Peter Dige Thagesen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3752
  • Mobil +45 2949 4569
  • E-mail pth@di.dk

Relateret indhold