"Heldigvis er langt de flest seniorer arbejdsdygtige også efter 40 år på arbejdsmarkedet, siger underdirektør Steen Nielsen, Dansk Industri (DI)

29.01.19 DIB Nyheder

DI: Stor fejl, hvis arbejdsduelige sendes på pension

Dansk Industri vil gerne være med til at se nærmere på de forskellige ordninger for nedslidte. Men tidlig pension for arbejdsduelige mennesker i udvalgte faggrupper vil være en stor fejl, advarer organisationen.

Den politiske debat om Socialdemokratiets pensionsudspil kører på højtryk. Dansk Folkeparti har nu ifølge flere medier tilkendegivet, at de bakker op om udspillet, der lægger op til at differentiere pensionsalderen efter år på arbejdsmarkedet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erklærer sig samtidig villig til at lytte, hvis de to partier har konkrete bud i forhold til nedslidte, der ikke kan arbejde. I DI er underdirektør Steen Nielsen også med på at se på reformer for nedslidte personer.

- Vi vil som arbejdsgivere selvfølgelig være med til at se nærmere på, hvordan vi tager hånd om nedslidte personer, som ikke kan arbejde. Men aldring og nedslidning er meget individuelt. Hovedreglen er heldigvis, at langt de flest seniorer er arbejdsdygtige – også efter 40 år på arbejdsmarkedet. Det vil være en stor fejl, hvis vores politikere er klar til at sende store grupper af arbejdsdygtige danskere på tidlig pension, når der er brug for dem, siger underdirektør Steen Nielsen, Dansk Industri.

Han fortsætter

- Hvis vores politikere vælger at indføre tidligere pensionsalder for store, udvalgte faggrupper, efterlader det et mindre råderum til at tage hånd om dem, der ikke er i stand til at arbejde og forsørge sig selv. Og vores virksomheder risikerer at miste nogle af de mange ældre medarbejdere, som har stået for en stor del af fremgangen i arbejdspladser i Danmark de seneste år, siger Steen Nielsen.

Læs også: DI om S-udspil: Arbejdsdygtige seniorer hører til på arbejdsmarkedet

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold