Europæiske toppolitikere: Klima bliver et varmt emne i EP-valgkamp
Klima tegner ifølge to toppolitikere til at blive et afgørende emne ved det kommende europa-parlamentsvalg. Det kan komme danske virksomheder til gavn i kommende år.
Klimadagsordenen har fået en stadig mere central placering på vælgernes dagsorden i Danmark. Knap så stor opmærksomhed, har emnet hidtil fået i resten af Europa. Det er imidlertid ved at ændre sig, lyder det fra to danske europaparlamentarikere.
- Der er helt klart en stigende bevidsthed om klimadagsordenen. Men det er på en trist baggrund. Gør vi ikke noget radikalt, taber vi klimakampen, siger Morten Helveg Petersen, der er medlem af Europaparlamentet og de radikales spidskandidat til det kommende europaparlamentsvalg, der finder sted den 26. maj 2019.
Lignende toner lyder fra det socialdemokratiske europaparlamentsmedlem Jeppe Kofod, der også er spidskandidat til det kommende valg.
- Jeg er rigtig glad for den stigende bevidsthed, der er om, at vi skal handle nu, hvis vi skal sikre, at vores børn og børnebørn kan leve på en planet, der ikke er ødelagt, siger han.
Meldingen fra de to europaparlamentarikere kom på en konference om varme og køling arrangeret af DI Energi i samarbejde med blandt andet Eurelectric og Euroheat and Power i Bruxelles med deltagelse af cirka 70 meningsdannere og beslutningstagere på det europæiske miljø- og klimaområde.
Varme og køling udgør mere end 50 pct. af EU’s energiforbrug og der er et stort potentiale for energieffektive løsninger og mere vedvarende energi Troels Ranis, Vicedirektør
Flere bekymrer sig for klimaet
Undersøgelser fra EU’s opinionskontor, Eurobarometer, viser også, at klimaændringer skaber grå hår i hovedet på stadig flere europæere.
Fra foråret 2018 til efteråret 2018 er andelen af europæere, der siger, at klimaændringerne er et af de vigtigste emner, som EU skal tackle, vokset fra 11 til 16 procent. Det betyder, at klimaændringer i dag figurerer højere end kriminalitet og arbejdsløshed på europæernes bekymringsliste.
Viljen til at sætte handling bag bekymringen er dog ulige fordelt i Europa. Eksempelvis fortæller det irske europaparlamentsmedlem Sean Kelly, at der hersker en ikke-i-min-baghave mentalitet hos nogle af hans landsmænd, der måske nok er for grøn energi, bare det ikke spiller negativt ind på dem selv eller deres nære omgivelser.
- Jeg beundrer og værdsætter den måde, som Danmark går foran på, siger Sean Kelly, der opfordrer et nyt parlament til at gå hårdt til de lande, der ikke følger op på de ambitiøse målsætninger for klimaomstillingen i Europa.
- Der må ikke være plads til at fjolle omkring. Målene er sat, og de skal i hvert fald ikke være mindre ambitiøse, siger Sean Kelly, der også var blandt talerne på DI Energis konference i Bruxelles.
I juni 2018 vedtog EU-Kommissionen at hæve de eksisterende mål for vedvarende energi og energieffektivitet i 2030 til 32,5 pct. energieffektivitet og 32 pct. vedvarende energi - i kombination med et 40 pct. CO2-reduktionsmål i 2030.
50 foregangsbyer i Europa
Fra DI’s side er der stor tilfredshed med det øgede fokus på klimadagsordenen. Det kan ifølge direktør i DI Energi Troels Ranis bane vejen for øget omsætning og flere job i de danske virksomheder.
Troels Ranis så gerne, at der på europæisk plan blev udvalgt 50 byer af strategisk interesse – omkring to byer i hvert EU-land – hvor man investerer massivt i nye og smarte løsninger for opvarmning og køling af boliger og industri, som spiller en central rolle, hvis EU’s klimaambitioner skal indfries.
- Det vil kunne vise, at det godt kan lade sig gøre. Ikke bare i Danmark, men faktisk i hele Europa. Varme og køling udgør mere end 50 pct. af EU’s energiforbrug og der er et stort potentiale for energieffektive løsninger og mere vedvarende energi. Det kan skabe vækst, job og mere eksport fra EU’s energivirksomheder til et voksende globalt marked.
Ifølge de radikales Morten Helveg Petersen er det også eksemplets magt, der er vejen frem.
- I en periode, hor vi kan have svært ved at finde ud af de store fælles ting i Europa, er det eksemplet, der tæller. For nogle af mine kolleger er det en helt ny erkendelse, at man også kan tjene penge på at tage sig af klimaet, siger han.
Socialdemokraternes Jeppe Kofod ser også et stort forretningspotentiale.
- Vi kan blive markedsførende i verden. Og vi kan eksportere vores teknologi til andre lande. Klimadagsordenen vedrører hele verden, siger han.
Læs også: DI: Klimaforandringerne er alvorlige, men vi kan stadig nå at begrænse dem
