17.01.19 DIB Nyheder

Nøgletal: Byggeriet sænker farten

Der har været fuld fart på byggeriet gennem længere tid. Nu bremses lidt op.

Det går så stærkt i byggeriet, at det længe har været svært at skaffe håndværkere, som kan udføre arbejdet.

Men i de kommende måneder ser det ud til, at farten aftager en smule. Sammenlignet med det sidste kvartal af 2018, er der udsigt til lavere vækst i omsætning, indtjening og beskæftigelse inden for byggeriet.  Det viser Dansk Industris kvartalsvise temperaturmåling blandt medlemmerne inden for byggebranchen.

Målingen viser dog stadig et indeks over nul. Det betyder, at der fortsat er en god portion optimisme inden for byggeriet.

 -Vi kører nu fra motorvejen ud på landevejen. Det går langsommere, men vi skyder stadig en god fart. Vi forventer en vækst på omkring fire procent i 2019. Sidste år var der en vækst på omkring seks procent, siger chefkonsulent Rikke Lysberg Bernbom, DI Byg.

- Der er stadig godt gang i byggeriet, så der vil fortsat være behov for flere kvalificerede medarbejdere.   Men sammenlignet med de øvrige brancher, der indgår i konjunkturmålingen, ser byggeriet lidt mere positivt på beskæftigelsen, siger Rikke Lysberg Bernbom.

- Energirenoveringen af bygninger vil være stigende i det kommende år. Til gengæld ser det ud til, at nybyggeriet af boliger tager lidt af, siger Rikke Lysberg Bernbom.

Rikke Lysberg Bernbom

Rikke Lysberg Bernbom

Fagleder, Lokal & Regional klimapolitik

  • Direkte +45 3377 4777
  • Mobil +45 2947 7845
  • E-mail rilb@di.dk

Relateret indhold