Danmarks Statistik har i dag offentliggjort den endelige opgørelse af kommunernes budgetter for 2019. Finansministeriet oplyser, at kommunerne regner med at bruge 0,3 mia. kr. mindre på service, end Kommunernes Landsforening (KL) har aftalt med regeringen, og 0,3 mia. kr. mere på anlægsudgifter end aftalt. DI mener, at politikerne bør overveje nye sanktionsmuligheder.

- Det er godt, at kommunerne overholder aftalen med regeringen om serviceniveauet for 2019, men det er problematisk, at kommunerne gang på gang overskrider de aftalte niveauer for anlægsudgifter, siger Morten Granzau, cheføkonom i DI.

- Det er bekymrende, at der ikke er ordentligt styr på anlægsudgifterne i kommunerne. Selvom det går godt i Danmark, så er der ikke plads til at sætte væksten i det offentlige forbrug eller de offentlige investeringer fri. Tværtimod er det vigtigt, at den offentlige sektor ikke skaber ekstra pres på arbejdsmarkedet i en situation, hvor virksomhederne mangler arbejdskraft, siger Morten Granzau, cheføkonom i DI.

I 2012 blev budgetloven indført. Loven giver blandt andet regeringen mulighed for at pålægge kommunerne kollektive og individuelle økonomiske sanktioner, hvis de overskrider aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes serviceniveau. Parterne indgår også aftale om anlægsniveaet i kommunerne, men budgetloven giver ikke mulighed for at pålægge sanktioner, hvis kommunerne overskrider aftalen her. Siden 2012 har kommunerne ikke brugt flere penge på service, end de har aftalt med regeringen. Anderledes ser det ud for anlægsniveaet, hvor kommunerne gentagende gange har overskredet aftalerne.

- Kommunerne leverer selv det mest overbevisende argument for, at budgetloven virker. De overholder nemlig aftalerne for service, hvor de risikerer en sanktion ved overskridelser. Men de overholder ikke aftalerne for anlægsudgifter, fordi den type af overskridelser ikke sanktioneres. Det er oplagt, at politikerne overvejer at udvide sanktionsordningen til også at omfatte anlægsområdet, siger Morten Granzau, cheføkonom i DI.