Ledige i Danmark 1988 - 2019: Ledigheden toppede i 1994 med over 360.000 ledige. Og ledigheden har kun været lavere - end den er nu - lige før finans­krisen for alvor slog igennem. *Opgørelsesmetoden blev ændret i 2007. Herefter regnes personer i aktivering med som ledige.

Figur: Belle Djerberg
15.10.19 DIB Nyheder

100.000 ledige står klar i køen – eller?

100.000 ledige – lige til at ansætte. Og derfor behøver Danmark hverken udenlandske medarbejdere og reformer – eller hvad? Vi har bedt DI’s chef for arbejdsmarkedspolitik Steen Nielsen om en forklaring.

Tallet 100.000 ledige er som sådan ikke forkert.

I august måned var der – ifølge Danmarks Statistik – 105.000 arbejdsløse.

De er bare ikke arbejdsløse særlig længe. Og de står ikke og venter.

– Der findes ikke en ledighedskø – forstået som en statisk gruppe eller konstant arbejdskraftsreserve – arbejdsgiverne blot kan tappe ind i, siger chef for arbejdsmarkedspolitik, vicedirektør Steen Nielsen, DI.

Gruppen af ledige er nemlig under konstant udskiftning.

– Hver tredje dagpengemodtager får nyt job inden for den første måned. 7 ud af 10 får nye kolleger, inden der er gået et halvt år. Og efter seks måneder er halvdelen af de jobparate kontanthjælpsmodtagerne også i arbejde, siger Steen Nielsen.

Læs også: Flere år med stærk reallønsfremgang i industrien

Halvt så mange ledige 3F'ere

Et kig på antallet viser desuden, at 100.000 ledige i 2019 er få ledige – set over de seneste 30 år.

Ledigheden toppede i 1994 med over 360.000 ledige. Og ledigheden har kun været lavere, end den er nu, lige før finans­krisen for alvor slog igennem.

–  100.000 ledige er ikke mange ledige. Der vil altid være ledige på et dynamisk arbejdsmarked, hvor folk skifter arbejde. Det er forkert at bruge tallet som argument for ikke at ansætte fra udlandet eller lave reformer af arbejdsmarkedet, siger han.

De seneste 10 års ledighedsudvikling har i øvrigt især gavnet de ufaglærte.

– Antallet af arbejdsløse 3F’ere er mere end halveret siden 2009 – mens antallet af ledige akademikere er fordoblet, siger DI’s chef for arbejdsmarkedspolitik.

Læs også: DI: Højeste beskæftigelse nogensinde er sundhedstegn fra danske virksomheder

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Karen Witt Olsen
Skrevet af:

Karen Witt Olsen

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold