Det er sidste søndag i kvartalet. Efter måneders travlhed med kundemøder, opgaver, indkøb, forhandlinger og faktureringer er det tid at gøre regnestykket op, og indberette resultatet til Skattestyrelsen.

Og så går det galt for chefen i de fleste af landets mindre virksomheder.

Knap 7 ud af 10 af landets personligt ejede virksomheders indberetninger til skattemyndighederne om fradrag, moms og punktafgifter er nemlig behæftet med fejl. Og det skal der nu rettes op på, lyder det fra Thomas Hjortenberg. Han er nytiltrådt direktør for Erhverv i Skattestyrelsen, efter at skatteforvaltningen sidste år blev opdelt i syv styrelser med hvert sit ansvarsområde.

- Der er rigtigt mange fejl, der går igen og har gjort det igennem mange år. Med den nye skatteforvaltning giver det en god anledning til at se, om vi kan gøre noget bedre og anderledes, så der bliver færre fejl, siger han.

Ansvar for 360.000 SMV’er

Thomas Hjortenberg har sammen med ca. 700 ansatte i Erhverv ansvaret for ca. 360.000 små og mellemstore personligt ejede virksomheder. Heraf er de 260.000 såkaldte mikroselskaber, der eksempelvis er en enkelt persons sideaktivitet ved siden af et normalt job, mens de sidste ca. 100.000 er små og mellemstore virksomheder med en omsætning på mellem 0,5 mio. kr. og 500 mio. kr.

- Det er en gruppe virksomheder, hvor lederen har rigeligt med andre opgaver. Mange er nystartede, der er hård konkurrence, der skal ansættes medarbejdere, og de skal håndtere regler fra en lang række myndigheder. Skattebetalingen er derfor ikke altid lige synligt på radaren, siger Thomas Hjortenberg.

Skete der overhovedet ingen bevidste og ubevidste fejl – og alle betalte, hvad de skulle i skat, moms og punktaftgifter – ville der være knap 6 mia. kr. mere i statskassen.

Læs også: DI præsenterer: 60 overflødige skatteregler, der kan fjernes med det vuns

Kontrol og vejledning

De 700 ansatte i Erhverv kan ikke besøge alle 300.000 virksomheder.

- Vi prioriterer kræfterne ud fra to parametre, nemlig risiko og væsentlighed, for at være så effektive som muligt. Det betyder, at vi ser på, hvad det forventede skattebeløb vil være i forhold til antallet af de kontroller vi gennemfører, forklarer Thomas Hjortenberg.

Angivelser af moms er et eksempel med mange fejl, hvor kontrollen skrues i vejret.

Vejledningen skal også være bedre. Komplicerede regler rammer også de virksomheder, som gerne vil gøre tingene rigtigt – men indberetter forkert. En vej frem er at kombinere kontrolbesøgene med gode råd til at undgå at gentage fejl.

Digital hjælp med momsindberetning

Digitale værktøjer er tredje ben i strategien. Skattestyrelsen vil styrke vejledningen på TastSelv, så virksomhederne bliver varslet, hvis de er ved at lave fejl eksempelvis i momsindberetningen. På sigt er det målet at kunne lægge indberetningsfrister ind i virksomhedernes regnskabssystemer, så virksomhederne vil få mulighed for at indberette momsen direkte til TastSelv. Dermed reduceres risikoen for fejl.

- Vi ser et kæmpe potentiale i at nå virksomhederne med digitale værktøjer. Hvis vi får virksomhederne ind ad fordøren og sikrer korrekt skatteafregning fra første færd, mindsker vi behovet for efterkontrol, opkrævning og inddrivelse, siger Thomas Hjortenberg.

Skattestyrelsen har taget de første skridt i den retning med Bogføringsguiden til enkeltmandsvirksomheder. Sidste år benyttede omkring 27.000 denne guide.

På sigt vil Thomas Hjortenberg gerne sikre en mere automatisk indbetaling af moms og afgifter, som man kender fra personskatter.

Tillid skal genoprettes

Kontrol, vejledning og digitale løsninger gør det ikke alene. Thomas Hjortenberg har en overordnet opgave med at genoprette virksomhedernes tillid til Skattestyrelsen. It-problemer, udbyttesagen og en voksende manko i skattebetalinger øger danskernes mistillid til forvaltningen, og det frister til at snyde i skat.

- Tilliden er afgørende at få genoprettet. Borgerne skal have tiltro til myndighederne, og til at skatteforvaltningen har snor i tingene. Desværre kan vi se, at det er gået den forkerte vej med tilliden i en årrække, siger Thomas Hjortenberg.

Han henviser til Skattestyrelsens egne årlige undersøgelser af virksomheders syn på risikoen for at blive opdaget. Siden 2005 er frygten for at blive afsløret i at snyde med indbetaling af skat, moms og afgifter faldet fra cirka 3,1 point til nu ca. 2,6 point målt på en skala fra et til fem.

Hensyn til retsfølelse

En ekstra faktor er hensynet til retsfølelsen. For hvorfor indberette og betale en afgift, hvis der ikke er en straf for at lade være?

Et eksempel er den såkaldte kaffeafgift, hvor virksomheder betaler mellem 6,39 kr. og 16,61 kr. pr. kilo afhængigt af, om kaffen er rå, brændt eller et ekstrakt. Afgiften bliver løbende trukket frem som et eksempel på bøvlede regler, hvor provenuet til statskassen er relativt beskedent.

- Vi prioriterer grundlæggende vores kontroller ud fra et princip om risiko og væsentlighed, men også ud fra et princip om, at man – heller ikke med små beløb – skal kunne undgå at betale skat. Det skyldes ikke mindst hensynet til de mange virksomheder, der efterlever reglerne, pointerer Thomas Hjortenberg.

Direktøren vil også gerne have input fra erhvervsorganisationer, revisorer og virksomhedsledere.

- Det er vigtigt, at vi får en tættere dialog med repræsentanter for erhvervslivet. Vi skal være åbne om, hvilke udfordringer vi står med. Og vi skal lytte til den kritik og de forslag, som omverdenen har til os, så vi skaber de bedst mulige løsninger, siger Thomas Hjortenberg.

De første møder er i kalenderen, og flere vil følge efter. 

Læs også: 172 politianmeldelser kalder på stram kurs over for ulovlige aktionærlån