30.10.19 DI Business Nyheder

Den amerikanske centralbank giver økonomien et skud vitaminer

Nye tal: Den amerikanske centralbank (FED) sænker igen renten. Det skyldes en frygt for, at dårligere tider er på vej, vurderer DI.

Den amerikanske centralbank (FED) har netop annonceret, at renten sænkes med 0,25 procentpoint. Det er tredje rentenedsættelse på blot tre måneder.

 -  Ved at sænke renten giver den amerikanske centralbank (FED) økonomien endnu et skud vitaminer. FED sænker renten for at imødegå en forestående økonomisk afmatning, siger Allan Sørensen, chefanalytiker i Dansk Industri (DI).

Den amerikanske økonomi voksede med  1,9 procent i tredje kvartal, og ifølge den seneste jobrapport befinder ledigheden sig på det laveste niveau i 50 år.

- Amerikansk økonomi har det fortsat fint, men FED forsøger at være på forkant med situationen. Der er flere tegn på, at økonomien er på vej til at vende, og derfor kan det være fornuftigt af FED at reagere, siger Allan Sørensen.

- Erhvervstilliden er faldet kraftigt over de seneste måneder. Det er et tegn på at aktiviteten er på vej til at falde. Samtidig er forventningerne til beskæftigelsen styrtdykket, det betyder, at der vil blive skabt færre nye job i den kommende tid, siger Allan Sørensen.

- Ledigheden er på laveste niveau siden 1969, men jobvæksten er aftagende. Jobvæksten ligger i 2019 på et lavere niveau end tidligere i det nu ni år lange opsving, siger Allan Sørensen.

Læs også: Amerikansk økonomi overrasker positivt

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret