- Ni ud af ti aner overhovedet ikke, hvad en struktør er, og der er mange fordomme om det at arbejde med beton. Mange tror, at struktør er noget du bliver, hvis du er for dum til at blive andet – og at det kun er et fag for mænd, siger Nana Holm Kristiansen, som er underviser på struktøruddannelsen på Learnmark i Horsens.

Hun er ellers selv et levende bevis på det modsatte. Hun er ung, kvinde, veltalende og ikke mindst meget passioneret omkring struktørfaget, som hun er uddannet inden for og har arbejdet med i mere end ti år, før hun blev underviser. Med sin viden og erfaring medvirker hun til at få flere af de unge, som starter i grundforløb på Learnmark til at vælge en struktøruddannelse.

- De elever, der begynder på grundforløb 1 har ofte ikke besluttet sig for et fag, før de begynder på forløbet. Derfor betyder det rigtig meget, hvordan vi får præsenteret fagene i grundforløbet. Og hos os kan vi se, at det betyder rigtig meget, om den der præsenterer faget selv er faglært inden for det og brænder for faget, fortæller Nana Holm Kristensen.

Tiltrak dobbelt så mange elever

Struktørfaget er både mindre kendt og mindre søgt end fag som murer og tømrer. Det viser tal fra Danmarks Statistik tydeligt. I 2018 blev der f.eks. kun uddannet 174 struktører i Danmark, mens næsten 1.200 tømrere fuldførte deres uddannelse. Det betyder ikke nødvendigvis, at der også er behov for at uddanne præcis 1.200 struktører om året, men det betyder, at en stor del af struktørarbejdet i dag bliver udført af ufaglærte.

Det er dog muligt at ændre på mønstrene, viser erfaringerne fra Learnmark. Her har de oplevet en meget konkret stigningen i interessen for struktøruddannelsen, efter de lagde deres grundforløb om. Omlægningen betyder, at alle elever på grundforløb 1 har ni dage på hver linje med en underviser, der selv er uddannet inden for faget. Der er nu ca. dobbelt så mange elever, som vælger struktøruddannelsen på grundforløb 2 – og en stor del af dem kommer fra grundforløb 1.

- Som struktør kan jeg selvfølgelig meget bedre præsentere struktørfaget end en underviser, der kommer fra et helt andet fag. Før var det en murer, der skulle præsentere faget, men det gav ingen elever. Jeg har også selv prøvet at skulle fortælle om stenhuggerfaget – og det gik heller ikke ret godt. Så nu har vi sørget for, at eleverne også møder stenhuggerlæreren, siger Nana Holm Kristiansen.

Som faglært kan hun svare meget mere konkret på alle spørgsmål. Mange af de unge – ikke mindst pigerne – er f.eks. bekymrede for, om struktørfaget er for hårdt for dem.

- Der hjælper det, at de kan se på mig, at jeg ikke er specielt stor og stærk. Og jeg kan fortælle dem, om de hjælpemidler, man kan bruge. Jeg har f.eks. altid haft en kran på min bil, for jeg kan ikke løfte en masse tunge ting. Men det bør mændene faktisk heller ikke gøre, for de skal også passe på sig selv, understreger struktørunderviseren.

Der skal være plads til sjov

Derudover satser Nana Holm Kristiansen og de andre undervisere på skolen i Horsens på at give eleverne en god og sjov oplevelse på grundforløbet.

- Mange af eleverne er skoletrætte og trænger til at have det sjovt. Så jeg giver dem nogle ret frie opgaver. Måske skal de lave en terrasse med et afløb og en trappe, men om den terrasse så er trekantet eller firkantet er lige meget. De skal bare lave noget, og så sætter vi musik på og prøver at skabe en god stemning, hvor alle er med. Vi kan altid gå mere i dybden med det faglige senere, siger hun.

Mange af eleverne er meget unge – ofte under 18 år – og det mener Nana Holm Kristiansen, at skolerne og praktikstederne godt kan indrette sig lidt mere på. Både rent praktisk, når de unge uden kørekort f.eks. har problemer med transport, når de kommer i praktik. Men også rent socialt.

- Det kan f.eks. være hårdt at flytte hjemmefra som 17-årig, fordi man har fået en praktikplads. Men det behøver heller ikke være verdens undergang, hvis skolen og praktikstedet bare tager sig lidt af de unge undervejs. Hos mig må eleverne gerne komme og fortælle, hvis de har problemer uden for skolen. Og det er der altså nogle af dem, som har brug for, siger Nana Holm Kristiansen.

Nana Holm Kristiansen har netop modtaget Arkils Hæderspris for sin indsats. 

Behov for flere praktikpladser

Struktøreleverne fra sidste år på Learnmark har alle sammen fået praktikpladser – og håbet er, at succesen kan gentages i år. Men det kræver, at der kommer flere praktiksteder i spil.

- Sidste år lovede vi eleverne praktikpladser, men det har vi ikke turdet i år, for nu har vi trukket på alle de virksomheder, vi allerede kender i området. Derfor håber vi på, at vi kan få nogle flere virksomheder på banen – også selv om arbejdspladserne ligger længere væk, siger Nana Holm Kristiansen.

Den opfordring vil Lone Folmer Berthelsen, som er erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri, gerne give videre:

- Der er mange ting, som skal spille sammen, hvis vi skal lykkes med at få uddannet flere faglærte – især inden for de mindre kendte fag. Så når det lykkes at tiltrække flere unge til uddannelser, hvor virksomhederne efterspørger flere faglærte, har virksomhederne selvfølgelig også et ansvar for at skabe de nødvendige praktikpladser, siger hun.

Læs også: En lærling er ikke bare en lærling