21.10.19 DIB Nyheder

Jobfesten ebber ud

Nye tal: Efter mere end seks år med høj jobvækst, bliver der nu skruet lidt for blusset. Det tyder på, at den internationale økonomiske afmatning er ved at brede sig til det danske arbejdsmarked, mener vicedirektør Steen Nielsen.

I august steg antallet af private lønmodtagere med 600 personer, viser tal fra Danmarks Statistik. Samlet er der nu 2.791.200 beskæftigede i Danmark. De seneste tre ud af fire måneder har beskæftigelsen stået nærmest stille, og det kan være et tegn på, at den internationale opbremsning er ved at brede sig til Danmark.

- Opbremsningen i beskæftigelsen kommer ikke som et chok. Efter mere end seks år med konstant fremgang, hvor næsten en kvart million er kommet i job, og nu hvor landene omkring os er begyndt at udvise de samme tendenser, er det kun naturligt. Jobfesten må jo slutte på et tidspunkt, og indtil videre er der blevet skruet lidt ned for musikken, siger vicedirektør Steen Nielsen, DI.

- Som helhed er dansk økonomi sund, og vi forventer også stadig, at der vil komme flere i job i de kommende år. Men meget tyder på, at vi alle sammen kommer til at skulle skrue ned for vores forventninger sammenlignet med tidligere år. Det skyldes bl.a. den store internationale uro, herunder brexit og handelskrig, siger Steen Nielsen.

- Siden jobfremgangen begyndte for godt seks år siden, er næsten en kvart million kommet i job – langt de fleste i virksomhederne. Og selvom der er udsigt til, at jobvæksten aftager i de kommende år, forventer vi, at fremgangen vil fortsætte, siger Steen Nielsen.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold