07.11.19 DIB Nyheder

Danmarks velstand er endnu en gang blevet opjusteret

Nye tal: En revision af nationalregnskabet viser, at BNP steg med 2,4 procent i 2018. Intet tyder på, at væksten bliver lige så kraftig i år, vurderer DI

Det danske bruttonationalprodukt (BNP) steg med 2,4 pct. i 2018, viser en revision af nationalregnskabet for perioden 2016-2018 fra Danmarks Statistik. Ifølge DI’s cheføkonom Morten Granzau, er der tale om en markant opjustering, der skyldes vækst i internationale aktiviteter.

- Eftersynet af nationalregnskabet viser, at dansk økonomi havde vokseværk i 2018. Opjusteringen skyldes især nogle internationale aktiviteter, der vedrører dansk know how, patenter og lignende. Disse aktiviteter kan være vanskelige at måle og nemme at overse i det samlede regnestykke. Derfor ser vi gentagne revisioner, siger Morten Granzau.

- Når vi kigger i krystalkuglen, ser vi ingen tegn på et ligeså stort vækstopsving i 2019 som i 2018. De internationale aktiviteter uden for Danmarks grænser har ikke haft ligeså meget fart på i årets første syv måneder, så derfor tyder meget på en nedjustering af væksten i BNP i slutningen af november, siger Morten Granzau.

- Det er ikke første gang, at det samlede BNP bliver opjusteret, hvilket understreger, at det kan være svært at stole på de foreløbige BNP-tal. Hvis vi skal sikre et bedre billede af dansk økonomi, skal vi rette fokus mod aktiviteterne i Danmark og rense tallene for en række internationale aktiviteter, siger Morten Granzau.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold