Samlet set udgør det offentlige forskningsbudget stadig kun 1 pct. af BNP. Derfor ser Mette Fjord Sørensen aftalen som et første vigtigt skridt, der gerne skal følges op med flere midler.

06.11.19 DI Business Nyheder

DI roser politikere for at give flere penge til grøn forskning

Folketingets partier blev onsdag enige om fordelingen af forskningsreserven på 1,9 mia. kr. i 2020. Det tegner godt for den grønne omstilling, lyder det fra DI.

Alle Folketingets partier er enige om fordelingen af forskningsreserven for 2020 på 1.925 millioner kroner. Med aftalen prioriteres samlet over 1,5 milliard kroner til grøn forskning inden for blandt andet omstilling af landbruget, miljøvenlig transport og bæredygtige byer.

- Forskningen er helt afgørende for at nå vores ambitiøse mål for den grønne omstilling, derfor giver vi den grønne forskning et markant løft. Så vi kan udvikle et mere klimavenligt landbrug, så vi kan rejse med en mindre belastning af kloden, og så kan få endnu mere grøn energi, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

I Dansk Industri (DI) finder Mette Fjord Sørensen, chef for forskning, videregående uddannelse og mangfoldighed det rigtig godt, at forskningsministeren har fået alle Folketingets partier med i aftalen.

- Det er et vigtig signal, at alle er enige om, at der skal øremærkes halvanden mia. kroner til den grønne forskning, siger hun.

Læs også: 70 grønne forskningsprojekter afvist årligt

Vi håber at ambitionsniveauet bliver endnu højere næste år, således at den grønne forskning løftes med yderligere 1,5 mia. kr. frem mod 2022 Mette Fjord Sørensen, Chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed

Nødvendigt for at nå 70 procent

Forhandlingerne om forskningsreserven har siden 2011 været en fast del af finanslovsforhandlingerne. Forskningsreserven udgør ca. 8 pct. af det samlede offentlige forskningsbudget, som er på 23,7 mia. kr. i 2020. Forskningsreserven er en udløber af globaliseringsaftalen fra 2006, hvor politikerne satte sig for at prioritere en del af forskningsmidlerne.

- Hvis vi skal nå i mål med en reduktion af CO2-udledningen på 70 pct. i 2030, er vi nødt til at investere målrettet i forskning, der kan bidrage med nye bæredygtige løsninger, siger Mette Fjord Sørensen.

Læs også: I 2030 vil FLSmidth give kunderne nuludledning

Stadig brug for mere forskning

En ny analyse fra DI viser, at de grønne projekter står i kø i Innovationsfonden, som i de seneste år stik imod de politiske ambitioner har måttet afvise i snit 70 grønne forskningsprojekter årligt. I 2018 blev der afvist 88 grønne forskningsprojekter ud af 100 ansøgninger.

- Det er positivt, at Innovationsfonden styrkes med et budget på 1,9 milliarder kr. i 2020. Det vil styrke forskningsprojekter mellem universiteterne og virksomhederne. Det er helt afgørende, at de gode idéer og den nye viden fra universiteterne kommer ud i virksomhederne, så de kan skabe nye løsninger til gavn for hele samfundet.

Der er sket et lille løft i det offentlige forskningsbudget i 2020 på grund af stigende BNP, men samlet set udgør det offentlige forskningsbudget stadig kun 1 pct. af BNP.

- Vi ser aftalen som et første vigtigt skridt, men vi håber at ambitionsniveauet bliver endnu højere næste år, således at den grønne forskning løftes med yderligere 1,5 mia. kr. frem mod 2022, siger Mette Fjord Sørensen.

Læs også: Sandahl: Klimaindsats er en af fire grundsten for Danmarks fremtid

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Relateret