Dansk producerede fødevarer er i høj kurs hos danske forbrugere. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som DI Fødevarer har fået lavet af analysebureauet YouGov.

I undersøgelsen er danskerne blevet spurgt, hvad de gerne ville have mere af i dagligvarehandlen, hvis de selv kunne bestemme. Topscorerne er dansk mad og lavere priser. Begge dele vil 33 procent af danskerne gerne have mere af.

- Derudover er det et meget blandet billede. En del vil gerne have fødevarer, der ikke er emballeret i plast. Andre vil gerne have økologi eller mere dyrevelfærd. Lidt bemærkelsesværdigt er mere klimavenlige fødevarer ikke i top fem over ting, danskerne gerne vil have mere af, forklarer branchedirektør Leif Nielsen, DI Fødevarer.

Han hæfter sig til gengæld ved, at 70 procent af forbrugerne oplever, at der de sidste fem år er kommet et stigende udbud af klimavenlige og bæredygtige fødevarer.

- Der er ingen tvivl om, at hele fødevaresektoren arbejder stenhårdt på at gøre produktionen grønnere. Den indsats er tilsyneladende gået igennem til forbrugerne, og med danske øjne er det godt at se, at forbrugerne gerne vil have mere dansk mad. Spørgsmålet er så, om det ønske også afspejler sig i betalingsvilligheden, siger Leif Nielsen.

Læs analysen: Fremtidens fødevarer er bæredygtige og billige – hvis forbrugerne selv kunne bestemme

Få vil have mere takeaway

Ifølge undersøgelsen er det under ti procent af danskerne, der ønsker sig mere mad, der enten er helt eller delvist tilberedt. Men ifølge journalist Pernille Stensgaard, der holdt oplæg på DI Fødevarers årsdag 20 november, er det sandsynligvis det, de kommer til at få.

- Markedet for færdigretter, takeaway og halvfabrikata er på himmelflugt. I USA er det kun hver tiende, der gider lave mad, mens det herhjemme stadig er lige godt halvdelen, der stadig har lyst til at gå i køkkenet. Til gengæld kan man få leveret madkasser med råvarer til et helstøbt måltid. Eller man kan få leveret færdig mad fra alverdens køkkener. Noget af et fremskridt fra de hakkebøffer på dåse, vi tog med på ferie til Italien i min barndom, sagde Pernille Stensgaard.

Hun sætter selv stor pris på at være i køkkenet og lave mad, men påpeger samtidig, at udviklingen mod flere lækre convenienceprodukter især kommer fire befolkningsgrupper til gavn.

- Det er de pligtopfyldende kvinder, der anser det som en pligt, at der hver dag er mad på middagsbordet. Det er den voksende del af befolkningen, der ikke er interesserede i at lave mad. Det er børnefamilierne, der får frigjort tid fra det, der af mange anses som en sur pligt. Og så er det de ældre, der med et tryk på en mobiltelefon kan gøre sig fri af de kommunale køkkeners rustfri stålcontainere. Det sidste er en tanke, der fylder mig selv med overdreven lettelse. Det første er en sejt for ligestillingen, sagde Pernille Steensgaard.

Læs også: Husk regnbuefarverne hele året!

Stiller krav til innovationen

Profetien fra Pernille Stensgaard bliver dog til en vis grad modsagt af befolkningsundersøgelsen. Her siger 19 procent af forbrugerne, at de fremover vil købe mere mad, der kan spises med det samme. Kun 10 procent vil købe mere.

- Til gengæld vil 21 procent af forbrugerne gerne købe mere mad, der kan tilberedes hurtigt og let derhjemme. Men forbrugernes svar hænger ikke så godt sammen med det faktum, at der er stigende udbud af færdigretter og take away, siger Leif Nielsen.

Han påpeger, at hele fødevareindustrien må indstille sig på, at forbrugernes præferencer bliver mere og mere forskellige.

- Der er ikke længere en onesize fits all på fødevareområdet. Der skal udvikles produkter, der passer til forbrugere med meget meget forskellige årsager til at vælge det ene produkt frem for det andet. Det stiller store krav til industriens innovationsevne, men det giver også store muligheder i et hastigt voksende marked, siger Leif Nielsen.

Læs også: Fremtidens fødevarefabrik på Lolland får DI-pris