30 erhvervspraktikanter fik plads på Microsofts "Interneship Week". 40 procent var piger.

Foto: Microsoft
08.11.19 DIB Nyheder

Microsofts fem tips til vellykket erhvervspraktik

Én uge om året har vi i Microsoft "Internship week", hvor praktikanter i samlet flok besøger os. Sådan fungerer det bedst, har vi erfaret. Og så er maden ligeså vigtig for de unge, som for os gamle, skriver Sara Kolka, chef for virksomhedens ekstern relations afdeling.

Der er ikke noget selvfølgeligt i, at virksomheder åbner deres døre for unge mennesker og tilbyder dem praktikplads.

For det første er det ressourcekrævende, de skal præsenteres for et appellerende program og ikke alle medarbejdere har evnen til at videreformidle deres ekspertise på en måde, som inspirerer unge i 8. klasser.

Men når det lykkes - så er det en spændende og informationsrig uge som både praktikanter og virksomheden får meget ud af og husker i lang tid. Og hvis vi skal lykkes med at få flere til at vælge STEM fagene (Science, Technology, Engineering, Mathematics) så skal virksomheder være bedre til at fortælle hvad man kan med en naturfaglig uddannelse.

Læs også: ”Der er kæmpe fordele i at ansætte erhvervskandidater”

Vi endte på 40 procent piger og 60 procent drenge på nogle enkelte dage. Hvor der er vilje er der vej. Sara Kolka, chef for Microsofts ekstern relations afdeling

Del af større fællesskab

I Microsoft har vi i en årrække valgt at samle praktikanter en uge om året til "Internship week" om efteråret, hvor der er plads til 30 deltagere.

Vores erfaring har vist os, at det er mere fordelagtigt at samle flere praktikanter sammen og oprette et program til dem samlet i en uge. I stedet for at tage dem ind tilfældigt en og en. På denne måde leverer vi en samlet oplevelse, hvor alle praktikanter bliver en del af et større fællesskab, som er sammen om at skabe løsninger med teknologi og med relevante aktiviteter.

Den første dag er alle praktikanterne samlet og får lidt tid til at lære hinanden at kende. Og i år fik de mulighed for at vælge mellem at arbejde med enten programmering eller User Experience Design. Temaet i begge spor var FN’s Verdensmål, som kobler deres projekter til noget, som har en effekt ud i verden. På den måde blev teknologien til et værktøj til at løse problemer i stedet for at være mål i sig selv.

Workshops til de to spor blev leveret af medarbejdere indenfor de to discipliner og praktikanterne skulle arbejde med problemløsning, kreativitet og samarbejde (og en del på engelsk).

Læs også: Vis verden din designløsning – der er penge i det

Pigerne manglede

Et vigtigt element for os er, at der skal være diversitet i praktikholdet. Traditionelt har mange drenge meldt sig ind på praktikugen i Microsoft (som kan være enten gennem Microsoft medarbejdere eller via eksterne tilmeldinger).

I år var målet en 50/50 kønsbalance, men lige inden fristen for tilmeldinger udløb, indså vi, at kun 20 procent af de tilmeldte var piger. Derfor spredte vi i medarbejdernetværkene budskabet om, at især piger blev opfordret til at overveje praktikplads hos Microsoft.

Det gav et mere acceptabelt resultat, hvor vi endte på 40 procent piger og 60 procent drenge på nogle enkelte dage. Hvor der er vilje er der vej.

Læs også: Haves: Plads på de tekniske uddannelser. Søges: Kvinder

Vi får ambassadører i den virkelige verden

Vi oplever i praktikugen, at mange unge bliver overrasket over virksomheden. De finder ud af, at der er mange måder at vælge en karriere på.

De oplever at de skal være kreative på en helt anden måde end i skolen og ofte kan koble deres skoleviden til noget mere konkret ud i den virkelige verden.

Nogle af praktikanterne holder kontakt med "underviserne" fra virksomheden - kodning læreren Andrea Tino er for eksempel stadigvæk i kontakt med to fra årgang 2018 og giver gerne af sin tid til at rådgive de unge i deres hobby projekter.
På den måde får vi i Microsoft ambassadører ud i den virkelig verden, vi opfylder vores samfundspligt og måske kan vi også - hvem ved – håbe, at fremtidens medarbejdere oplever sit første klik med techverdenen og måske finder frem til Microsoft lidt længere ind i fremtiden.

Læs også: Blog: Regeltolkning må ikke holde unge fra fritidsjob i industrien

TOP 5 tips

- Der skal være en ledelsesbeslutning om at praktikugen er vigtig for virksomheden og medarbejdere skal blive opfordret til at støtte op omkring det (i Microsoft har vi 3 frivillige dage som vores medarbejdere kan bruge til andet end deres kærneopgave)

- Medarbejdere skal ledsages i hvordan de gør emnerne relevante for aldersgruppen og vi har skåret ned i antal præsentationer - det er bedst at have noget som de unge kan selv arbejde med og dykke ned i

- Det er en god ide at have en facilitator fra uddannelses verden (en ekstern lærer for eksempel) som kan sparre med virksomheden om programindhold på forhånd og har styr på tropperne i den uge praktik holdes

- Lad praktikanter præsentere hvad de har arbejdet med. Vi holder præsentationer for hinanden (her er det ikke nødvendigt med et konkurrenceelement, det virker på forskellige målgrupper men ikke alle) og både familier og lærere er inviteret til afslutning, hvor de kan se hvad de unge har arbejdet med. Det er helt vildt hvad de kan lave på en uge!

- Mad er altid vigtig! Det er det der scorer allerhøjst hos os år efter år (But then again, det er også vigtigt for de voksne)

Læs også: I Horsens vil de unge gerne arbejde med beton

DI Debat

Her kommer medlemmer til orde med synspunkter om vigtige emner for deres virksomhed.

Debatindlæg kan blive bragt her i magasinet, i DI Business’ daglige nyhedsbrev og på di.dk

Vi forbeholder os retten til at udvælge og beskære indlæg i forhold til pladshensyn og relevans. Du kan sende dit indlæg til redaktør Uffe Hansen på ufha@di.dk eller ringe på 3377 3888 for yderligere info.

 

Synspunkter på DI Debat er ikke nødvendigvis udtryk for DI’s holdning.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Lone Folmer Berthelsen

Lone Folmer Berthelsen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 4818
  • Mobil +45 4032 0943
  • E-mail lofb@di.dk

Relateret indhold