29.11.19 DI Business Nyheder

Pæn BNP-vækst - danske virksomheder trodser lavvækst i nabolande

Nye tal: BNP steg med 0,3 pct. fra andet til tredje kvartal, og beskæftigelsen øges fortsat betydeligt, viser tal fra Danmarks Statistik.

Pæn fremgang i dansk økonomi i 3. kvartal, men det kan ikke fortsætte, mener DI.

- Fremgangen i dansk økonomi fortsatte i 3. kvartal. Dermed trodser dansk økonomi ganske overraskende fortsat den sløje udvikling, vi ser i flere nabolande, blandt andre Tyskland, Sverige og Storbritannien, siger cheføkonom i Dansk Industri Morten Granzau, der dog ser lidt mørkere skyer i horisonten.

- Væksten er i høj grad drevet af eksporten, hvor især dansk medicinal- og vindmølleindustri trækker for. Virksomhederne er dog blevet væsentligt mindre optimistiske de seneste måneder, så vi forventer lavere eksportvækst de kommende kvartaler, siger Morten Granzau.

- Vores eksport kan ikke fortsætte med at vokse, hvis der ikke igen kommer fremgang på vores eksportmarkeder. Selv om der ventes en gradvis bedring i landene omkring os, så er der ikke udsigt til prangende vækst det næste års tid, og usikkerheden om blandt andet om brexit og handelskrig er fortsat enorm, siger Morten Granzau.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Morten Granzau Nielsen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk
Relateret