29.11.19 DIB Nyheder

Uændret ledighed – trods svækket international vækst

Nye tal: Ledigheden er stort set uændret, og faldt kun med 400 personer i oktober måned. Det fleksible arbejdsmarked virker, mener DI.

Der var kun et meget lille udsving i ledigheden i oktober. Et fald på 400 personer bringer bruttoledigheden ned på 103.900. Det svarer til en ledighedsprocent på 3,7 pct., viser tal fra Danmarks Statistik.

- Ledigheden har ikke ændret sig i de sidste 12 måneder. Men en beskæftigelsesfremgang på godt 4.800 personer i den private sektor i september måned tyder på, at det danske samfund stadig bevæger sig fremad – til trods for begyndende krisesnak især i vores nabolande. Ledighedsniveauet er fortsat lavt i historisk sammenhæng, og overordnet set har tendensen været faldende siden 2012. Det danske arbejdsmarked er stadig i fin form, siger vicedirektør i DI  Steen Nielsen, der finder udviklingen positiv.

- Der er mange virksomheder, som stadig har svært ved at finde medarbejdere, så de ledige har gode muligheder for at finde job. Det er godt for den enkelte, og det er godt for samfundet, siger Steen Nielsen.

Han roser det fleksible danske arbejdsmarked for at bringe erhvervslivet roligt igennem usikre tider.

- En uændret ledighed og stigende beskæftigelse i en tid med svækket international vækst er i høj grad et produkt af vores fleksible arbejdsmarked. For med et godt socialt sikkerhedsnet har det den fordel, at virksomheder og det offentlige hurtigt kan tilpasse sig stigende eller faldende behov for medarbejdere og undgå store tab af vækst og velstand, siger vicedirektør Steen Nielsen, DI.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold