Det skal også være sjovt at gå på arbejde – og vi skal skabe resultater, siger Niels Ingemann Møller, der ejer virksomheden ingemann Group sammen med sin hustru.

Foto: Thomas Arnbo
15.11.19 DI Business Nyheder

”Vi skal stadig kunne mødes til søndagsfrokost”

Niels Ingemann Møller har i samarbejde med bestyrelsen og sine tre børn de sidste par år kørt to parallelle spor. Et spor, der løbende gør virksomheden klar til et generationsskifte, og et spor, der har til formål at gøre virksomheden salgsklar – hvis nu ingen af børnene ville overtage.

Niels Ingemann Møllers tre børn har været ansat i Ingemann Group i henholdsvis fem, 10 og 15 år i.

Sønnerne Jens Præstgård Møller og Lars Saquero Møller begyndte i virksomheden som 21- og 26-årige. Anderledes var det for midterbarnet Dorthe Hillerup Vedsted.

- Dorthe havde egentlig svoret, at hun ikke skulle arbejde i familievirksomheden, men hun kunne se, at vi havde det ret sjovt. Det er et gennemgående træk i virksomheden. Det skal også være sjovt at gå på arbejde – og vi skal skabe resultater, siger Niels Ingemann Møller, der ejer virksomheden sammen med sin hustru.

Og så er det ifølge virksomhedsejeren afgørende, at der er balance mellem at være familie og kolleger.

- Vi skal kunne arbejde sammen og stadig kunne mødes til søndagsfrokost og være en familie. Det er det vigtigste for os, siger han.

Læs også: ”Jeg har altid vidst, vi ikke ville få virksomheden forærende”

Skal vi sælge eller ej?

For Niels Ingemann Møller har det været essentielt, at et generationsskifte ikke var eneste mulighed.

- Man lever kun én gang, og mine børn skal også have muligheden for at få en karriere uden for virksomheden. Ingen af dem skal føle sig forpligtet, og det skal være det rigtige for dem selv at overtage, siger virksomhedsejeren.

Derfor har Niels Ingemann Møller i samarbejde med bestyrelsen og sine tre børn de sidste par år kørt to parallelle spor. Et spor, der løbende gør virksomheden klar til et generationsskifte, og et spor, der har til formål at gøre virksomheden salgsklar – hvis nu ingen af børnene ville overtage.

- Jeg har hele tiden syntes, at det kunne være en god idé, at næste generation overtog på et tidspunkt. Men det var først i starten af 2018, at vi rigtig begyndte at arbejde strategisk mod et generationsskifte. Nu er vi der, hvor det i høj grad er det tekniske – såsom generationsskifteafgiften – der mangler at komme på plads, siger Niels Ingemann Møller.

Læs også: Større regning på generationsskifte bremser væksten

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kent Damsgaard

Direktør

  • Direkte +45 3377 3090
  • Mobil +45 2585 3216
  • E-mail ked@di.dk
Relateret