Money, money, money, sang ABBA. Temaet er det samme, når OK-forhandlerne krydser klinger i de kommende måneder, mener Søren Kaj Andersen, der er arbejdmarkedsforsker ved FAOS.

Foto: FAOS
06.01.20 DI Business Nyheder

Forsker: Usikkerhed om fremtidig vækst påvirker OK-forhandlinger

Brexit, Trump og tysk stilstand vil sætte sit præg på overenskomsterne, mener arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen. Det store stridspunkt bliver, om fokus skal rettes på de gode tider, vi har haft, eller de vanskeligere tider, der venter forude.

Skal der være fokus på fortiden eller fremtiden? Det bliver et af de helt store spørgsmål til overenskomstforhandlinger, forudser centerleder ved forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet Søren Kaj Andersen. 

– Noget af det mest interessante ved overenskomstforhandlingerne er, hvordan lønmodtagerne og arbejdsgiverne bliver enige om den økonomiske ramme. Kigger du bagud, så er det rent faktisk gået langt bedre, end vi gik og troede. BNP – og dermed væksttallene for de foregående år – blev nok en gang løftet for nyligt. Men kigger du fremad, så bliver meget usikkert igen, siger han og tilføjer:

– Det afgørende spørgsmål bliver, hvorvidt man regner forlæns eller baglæns. Det er en gammelkendt diskussion, men den er ekstra vanskelig denne gang, fordi væksten i de foregående år har været højere, end vi troede, samtidig med at der er en betydelig usikkerhed om den økonomiske udvikling.

Læs også: Virksomheder gør DI klar til OK2020

Trump er med i forhandlingslokalet

Onsdag den 8. januar 2020 skydes overenskomstforhandlingerne for alvor i gang. Det sker, når Dansk Industri og CO-industri påbegynder forhandlingerne om Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverkomst, der er de to største overenskomster på mindsteløns­området.

Overenskomstforhandlingerne finder sted på et bagtæppe af betydelig usikkerhed. Følgerne af Storbritanniens exit fra EU er langt fra kendte. Den amerikanske præsident Donald Trumps handelskrig med venner og fjender rumler videre. Mens tysk økonomi hostende og spruttende forsøger at holde snuden oven vande.

– Det er betydelige usikkerheder, siger Søren Kaj Andersen, der fortæller, at han i samarbejde med sine forskerkolleger op til den forrige overenskomstforhandling skrev en analyse med titlen ”Forligsmuligheder under et usikkert opsving”.

– I dag er det omvendt. Det ser ud til, at opturen har toppet, men det er usikkert, om vi får en blød landing eller en økonomisk nedtur, siger han.

Usikkerheden om den økonomiske udvikling kan også smitte af på, hvor lang overenskomstperioden bliver. Desto større usikkerhed, desto kortere overenskomst, lyder den logiske slutning. Men det handler igen meget om, hvad der er på forhandlingsbordet, påpeger forskeren.

Læs også: OK2020 - trin for trin

Gode tider afløses af mindre gode

Retter du blikket bagud, må du imidlertid konstatere, at den seneste overenskomstperiode har vist sig at være ganske god – både for industrien og for lønmodtagerne.

Industrien kan glæde sig over, at den har klaret sig godt i en usikker tid for den globale økonomi. Lønmodtagerne kan glæde sig over, at de har fået pæne reallønsstigninger, ikke mindst som følge af en meget lav inflation. Siden 2015 er reallønnen steget med 6,5 procent ifølge Dansk Industris opgørelser.

– Det store spørgsmål er, hvordan de forhandlende parter vil forstå økonomien. De seneste år har været gode, men beskæftigelsen flader nu ud, hvilket kan være udtryk for, at dampen er ved at gå af væksten. Hvilken økonomisk ramme skal det føre til i overenskomstfornyelsen? Spørger han.

Fleksiblitet og frit valg

Overenskomstforhandlingerne handler dog ikke kun om løn. Der er også en mængde andre emner på bordet.

Arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen mener, at et af de emner, der må forventes at blive diskuteret, er den fritvalgslønkonto, som blev fordoblet ved den seneste overenskomstsfornyelse.

Fritvalgslønkontoen betyder, at virksomhederne i forbindelse med hver lønkørsel skal indsætte fire procent af den ferieberettigede løn på en opsparing, som medarbejderne kan bruge på ferie eller børneomsorgsdage eller til ekstra opsparing til pension.

– Jeg tror, at der vil blive kigget ret grundigt på, hvordan den fungerer. Bliver den benyttet, og hvad siger virksomhederne og medarbejderne til den, siger han.

Følg OK2020 hos DI

Opkvalificering er afgørende

Et andet vigtigt emne er uddannelse, her har partnerne en fælles interesse i, at lønmodtagerne løbende bliver opkvalificeret. Derfor blev der også indført en såkaldt ”aftalt uddannelse” ved overenskomstforhandlingerne i 2017 og afsat 200 mio. kr. til et generelt uddannelsesløft af de ansatte i industrien.

– Erfaringerne med ”aftalt uddannelse” er ikke omfattende. Det tager tid at få op at køre. Det er en midlertidig ordning, så det er oplagt, at der skal gøres status, og mon ikke ordningen i en eller anden form kører videre, siger Søren Kaj Andersen.

Fra lønmodtagerside forventer arbejdsmarkedsforskeren også, at der blandt andet vil blive fokuseret på indsatser i forhold til ældre medarbejdere, børnefamilier og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanternes arbejdsforhold.

– Paletten af emner, der kan komme op og vende ved forhandlingerne, er meget omfattende. Men det helt afgørende spørgsmål bliver som altid, hvilken økonomisk ramme parterne kan blive enige om, siger Søren Kaj Andersen.

BLÅ BOG: SØREN KAJ ANDERSEN

Siden 2006: Centerleder ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

2004: Lektor ved FAOS.

2001: Ph.d. i sociologi fra Københavns Universitet.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3832
  • Mobil +45 2974 3995
  • E-mail pema@di.dk
Relateret