Henrik Blou, der er CEO i biotechselskabet Gubra, mener, at tiden er kommet til at indse, at det også kommer til at koste noget på bundlinjen at mindske Co2-udledningen.

Gubra
17.12.19 DIB Nyheder

Dansk biotechselskab vil være C02-negative

Biotechselskabet Gubra vil trække mere CO2 ud af atmosfæren, end de udleder.

For det fremadstormende danske biotechselskab Gubra er det ikke nok at blive CO2-neutrale. I den nordsjællandske virksomheder går man skridtet videre og satser på at blive CO2-negative.

- Vi vil gerne vise os selv og omverden, at det er muligt at drive en god forretning og samtidig gøre noget for klimaet. Derfor har vi nu sat som mål, at vi vil trække mere C02 ud af atmosfæren, end vi udleder, fortæller CEO Henrik Blou fra Gubra, der også er medlem af regeringens klimapartnerskab for life science og biotech. 

Da Gubras produkt primært er forskning indenfor nye lægemidler, er det største CO2-aftryk fra virksomheden formentlig forårsaget af de ansattes transport. Til og fra arbejde, og også flyrejser. Derfor har Gubra besluttet, at de krone-for-krone CO2-kompenserer for de ansattes flyture.

- Vi prøver at begrænse vores flyture, men i år fløj vores ansatte alligevel for omkring 450.000 kroner. Derfor har vi brugt et tilsvarende beløb på diverse CO2-kompensationsprojekter, siger Henrik Blou. 

Læs også: Sandahl: Grønt EU-budget er et godt budget for Danmark

Grøn omstilling må godt koste penge

I Gubra mener man, at tiden er kommet til at gøre op med forestillingen om, at den grønne omstilling ikke behøver at koste noget. Det må den faktisk godt, man kan ikke nøjes med kun at initiere de tiltag der er gode for bundlinjen, mener Henrik Blou.

- Virksomheder skal selvfølgelig ikke dreje nøglen om. Men det handler måske om, at man godt kan undvære lidt af sin profit, siger CEO’en.

I Gubra har de valgt, at for hver 10 kroners overskud skal 1 krone gå til projekter med fokus på klima og biodiversitet. Og det er ud over de midler, der afsættes på grund af flyrejserne.

I 2018 havde virksomheden et overskud på 20,5 millioner kroner før skat.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Mie Rasbech

Mie Rasbech

Chef for DI Life Science

  • Direkte +45 3377 3936
  • Mobil +45 2892 4410
  • E-mail mras@di.dk

Relateret indhold