Det eneste, en virksomhed får ud af at registrere sig som Socialøkonomisk, er et certifikat. Og det er der ifølge Michael Rurup Andersen. adm. direktør og stifter af JYYNA, ingen, der kender.

FotoBüro Jantzen
13.12.19 DIB Nyheder

Direktør opfordrer Christiansborg: Giv socialøkonomiske startups bedre vilkår

Det er for svært for iværksættere at blive registreret som socialøkonomisk virksomheder, mener Michael Rurup Andersen, adm. direktør og stifter af JYYNA. Læs hvad Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti mener om sagen.

”Hvordan vil du som politiker gøre det mere attraktivt for startups at registrere sig som socialøkonomisk virksomhed?”

Sådan spørger Michael Rurup Andersen, adm. direktør og stifter af JYYNA, Folketingets erhvervsordførere.

JYYNA er en socialøkonomisk startup-virksomhed i Glostrup, der startede i 2018. Virksomheden beskæftiger fire medarbejdere og lever af at sælge bæredygtig økologisk te med målet om at skabe en virksomhed, der er bæredygtig i alle sine processer.

Teens indpakning kan komposteres industrielt, så den bliver til jord inden for tre måneder. Papkasserne er lavet af genbrugspap og kassefyldet af majsstivelse, som bliver opløst i vand. Virksomhedens hjemmeside kører på vindenergi, og sidst, men ikke mindst er 80 procent af kontor­inventar og -udstyr genbrug.

Læs også: Støbejernsvirksomhed sparer millioner på bæredygtighed

Ingen kender certifikatet

Alle virksomheder kan kalde sig socialøkonomiske, men for at blive registreret som socialøkonomisk virksomhed skal man opfylde en række krav og godkendes af Erhvervsstyrelsen.

Kravene til at blive registreret er ifølge Michael Rurup Andersen for høje i forhold til, hvad virksomheden får ud af det. Eksempelvis må maksimalt 35 procent af overskuddet udbetales til investorer, hvilket gør det rigtig svært for startups at finde kapital.

Det eneste, en virksomhed får ud af at registrere sig, er et certifikat. Og det er der ifølge Michael Rurup Andersen ingen, der kender.

Han efterspørger derfor flere konkrete fordele ved at registrere sig som socialøkonomisk virksomhed, så startups får mere støtte og hjælp og samtidig kan drive en bæredygtig og ansvarlig virksomhed. 

Læs også: Øl, alger, cement, propelpolering og maskinnedbrud - fem nytænkende iværksættere får legater

Løft loftet

Victoria Velasquez, Erhvervs-, beskæftigelses- og europarådsordfører, Enhedslisten, mener, der bør udvikles en vejledning til kommunerne om prioritering af socialøkonomiske indkøb og fortrinsret.

- Hvad angår kapital, skal der etableres en investeringsfond, der kan yde startkapital på favorable vilkår, og vi bør indføre en enkel finansieringsform i form af sociale andelsbeviser. Iværksætterfradraget bør desuden i højere grad målrettes socialøkonomiske iværksættere, og det tidligere Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder bør genåbnes, siger hun.

I Det Konservative Folkeparti mener erhvervsordfører Mona Juul, at det virker som et unødvendigt benspænd at sætte så lavt et loft på udbytte til investorer.

- Hvorfor ikke sætte loftet højere og dermed sikre flere startups, der samlet forhåbentligt giver mere socialøkonomi, spørger Mona Juul. 

Læs også: Erhvervsredaktør: ”Der findes en masse fantastiske virksomheder, vi burde interessere os meget mere for”

Fakta

Hvad er en social-økonomisk virksomhed?

En privat virksomhed, der driver forretning med formålet at fremme sociale, miljømæssige eller samfundsgavnlige formål.

Virksomheden skal have en form for salg og skal være organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Jonatan Steengaard
Skrevet af:

Jonatan Steengaard

Anders Sparre

Anders Sparre

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3973
  • Mobil +45 2627 2494
  • E-mail asp@di.dk

Relateret indhold