Mens Danmark kun bidrager til det europæiske rumagentur (ESA) med 39 kr. pr. ind bidrager Belgien med 135 kr. og Luxembourg med hele 281 kr. pr. person.

Illustration: belle Djerberg
02.12.19 DI Business Nyheder

EU vil investere i rumforskning for klimaets skyld

Øget forskning og satellitovervågning omkring Arktis kan hjælpe med at bekæmpe klimaforandringerne, mener EU-landene inklusiv Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). DI bakker op og påpeger, at penge til rumforskning kommer 4,5 gange igen.

Verdens muligheder for at bekæmpe klimaforandringerne skal forbedres gennem en styrket forskning og satellitovervågning omkring Arktis. Det var blandt konklusionerne, da EU på et rådsmøde 29. november på foranledning af det finske EU-formandskab satte fokus på, hvordan EU med rumbaserede løsninger understøtter EU’s prioriteter og engagement i Arktis.

- De satellitter, vi bruger, kan være med til at overvåge havis, havstrømme og være med til at lave prognoser for klimaforandring, forklarer Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) efter rådsmødet i Bruxelles til Ritzau.

Store fordele på jorden

I Dansk Industri (DI) bakker Mette Fjord Sørensen, chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed op om Ane Halsboe-Jørgensen og EU-landenes beslutninger.

- Satellitovervågning af jorden kan give massive besparelser for Danmark. Særligt i Grønland og Arktis kan satellitterne give Forsvaret et langt bedre indblik i andre nationers og private aktørers aktiviteter. Samtidig kan satellitterne give uvurderlig hjælp ved redningsaktioner og til registrering af forandringer i det arktiske miljø, siger Mette Fjord Sørensen.  

Hun påpeger samtidig, at satellitterne også kan give store fordele på andre områder.

- For eksempel kan satellitterne med betydelig nøjagtighed konstatere, om landmænd har overholdt regler om etablering af efterafgrøder. Eller de kan give helt nye typer services. Eksempelvis tilbyder den danske iværksættervirksomhed FieldSense A/S satellitbilleder, som landmænd kan anvende til at optimere mængder af næringsstoffer og planteværn, siger forskningschefen.

Læs også: Grøn stafet: Hør COWI’s input til regeringen

Rumforskning er bare et eksempel på, hvor afgørende det er for Danmark, at vi øger investeringerne i teknisk og naturvidenskabelig forskning Mette Fjord Sørensen, Chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed

Øg det danske rumbudget

Hun så derfor gerne, at Danmark øger investeringerne i rumforskning. Fra 2013 til 2017 er det danske rumbudget kun steget fra 0,015 til 0,016 procent af BNP, mens lande som Norge, Tyskland og Luxembourg har øget deres investeringer i rumaktiviteter.

- Norge udgiver hvert år en rapport, der viser, hvad landet får ud af investeringerne. Den viser ret konsekvent, at hver investeret krone øger omsætningen i rumvirksomhederne med 4,50 kr. Det sidste danske regnestykke på samme værdi blev lavet af Rambøll i 2008. Resultatet var det samme, siger Mette Fjord Sørensen.

Hun påpeger desuden, at de danske forskningsinvesteringer inden for teknisk videnskab og naturvidenskab i internationalt perspektiv også ligger på et lavt niveau.

- Rumforskning er dermed bare et eksempel på, hvor afgørende det er for Danmark, at vi øger investeringerne i teknisk og naturvidenskabelig forskning, siger hun.

Læs også: Der mangler kvinder i rummet

Kristine Davis er rumdragtingeniør på NASAs Johnson Space Center. Hun er her iført en prototype af NASAs nyeste rumdragt, der blev vist frem 15. oktober i år.

500 mænd har været i rummet som testpiloter, astronauter, specialister eller turister. Det samme tal for kvinder er 59, hvoraf 46 har været amerikanere. Ligestilling bør også gælde i rummet, siger DI.

Foto:Nasa

Dansk virksomheder er aktive i rummet

Flere danske virksomheder er aktive i rummet. Det gælder blandt andet virksomheden Terma, der

leverer stjernekameraer,  strømforsyninger til satellitter og rumsonder og andre dele til rumprojekter i det meste af verden. Senest har virksomheden vundet en ordre på styresystemet til ArgoMoon, som bliver Europas første operationelle nanosatellit i det ydre rum.

Den fynske virksomhed Danish Aerospace Company A/S  (DAC) har siden slutningen af 1980’erne udviklet rumcykler på kontrakt for den europæiske rumfartsorganisation ESA. Det førte i 1992 til, at også den amerikanske organisation NASA gik over til de danske cykler.

- Virksomheden udvikler også andet udstyr til astronauter, og virksomheden har netop indgået et samarbejde med Ohmatex om at udvikle intelligent træningstøj med avanceret sensorteknologi til overvågning af astronauters træningstilstand under rummissioner.  Dette kan afsættes til ESA og NASA, men der er behov for, at Danmark prioriterer flere midler til ESA, påpeger Mette Fjord Sørensen.

Se mere om rumforskning og danske virksomheders aktiviteter i rummet i det seneste nummer af magasinet DI Business.

Kontakt forsvars- og sikkerhedspolitisk chef Frank Bill på 3377 3066, fbi@di.dk, hvis du vil vide mere om danske virksomheder i rummet.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Relateret