Lufthavnsdirektør: Partnerskab afgørende for grøn succes
250 millioner kroner til forskning i klimavenligt flybrændstof kan være på vej, hvis regeringen giver grønt lys til det planlagte forslag fra klimapartnerskabet for luftfart.
Regeringens 13 klimapartnerskaber skal frem mod februar og marts samle gode forslag til klimaforbedringer, som kan bidrage til at nå målsætningen om at reducere udledningen af klimagasser med 70 pct. frem mod 2030. Luftfarten er allerede godt på vej ud af startbanen med forslaget om en klimafond, der sikrer en kvart milliard kroner til at forske i branchens største klimaudfordring, nemlig flybrændstof.
Københavns Lufthavnes adm. direktør Thomas Woldbye er med i formandskabet for partnerskabet for luftfart. Her er hans forventninger til dette arbejde, og hvad lufthavnen selv gør for at blive mere grøn:
Hvad synes I om klimapartnerskaber?
Klimapartnerskaber er en rigtig god ide, for ingen kan løse klimaproblemerne alene. Partnerskaber er afgørende og de skal også være på tværs af brancher, landsdele, ministerier, universiteter og virksomheder. Partnerskaber havde faktisk været nødvendige – også selv om regeringen ikke havde oprettet dem.
Har I forslag til partnerskabet for luftfart?
Først og fremmest vil vi gerne sætte gang i arbejdet med at etablere produktion af bæredygtigt brændstof. Derfor har branchen foreslået en klimafond, som jeg forventer kommer til at fylde en del i klimapartnerskabet. Fonden vil kunne bidrage med 250-300 mio. kr. om året takket være bidrag fra passagerne. Pengene er målrettet initiativer, som gør luftfarten mere klimavenlig. Den konkrete udformning skal drøftes i klimapartnerskabet, men jeg håber, at det kan skaffe opbakning fra Folketinget og regeringen i stedet for alle mulige andre afgifter.
Hvor langt kan klimapartnerskabet nå indtil februar/marts?
Med klimafonden har vi jo et forslag på bordet. Der er et konkret redskab til at opfylde branchens mål. Derudover forventer jeg andre ideer, og vi får en brainstorm til en samlet agenda, vi kan arbejde videre med. Der bliver helt sikkert også brug for flere analyser. Tre måneder er jo ikke nok til at komme med alle færdige løsninger, men med fonden synes jeg, at vi har taget et ambitiøst skridt fremad.
Vil jeres forslag til en klimafond kunne inspirere uden for Danmark?
Der er faktisk stor interesse for fonden allerede. Jeg er med i bestyrelsen for organisationen for europæisk luftfart, hvor de ser mod os, fordi de ser forslaget som interessant.
Læs også: Klimapartnerskab varsler væsentlige CO2-reduktioner
Er der behov for klimapartnerskaber, der rækker ud over luftfarten?
Uden tvivl. Vi skal undgå silotænkningen, for mange har samme udfordring. SAS, Mærsk, DSV og andre i transportbranchen har alle brug for alternative brændstoffer og e-fuel. Og landbrug og fødevareindustrien ser også den vej. Alle har meget af den samme teknologi og problemstillinger, så derfor er det nødvendigt, at vi samarbejder på tværs.
Hvad gør I selv for at begrænse CO2-udledningen?
I marts fremlagde vi en plan der gør lufthavnen CO2-neutral i 2019 ved, at vi begrænser energi- og brændstofforbrug og medarbejdernes forretningsrejser samt støtter CO2-reducerende projekter i andre lande. Fremad investerer vi bl.a. i solcelleanlæg og elektriske køretøjer som sikrer, at vi selv bliver emissionsfri i 2030.
Er der behov for, at regeringen ændrer loven for at gøre luftfarten grønnere?
Regeringen skal sikre de rigtige overgangsordninger – ligesom vi har set med vindmøller. At der er økonomiske rabatter i at investere i ny infrastruktur, som kan sikre produktion og ibrugtagning af bæredygtige brændstoffer, og som fjerner barrierer for at etablere dette og tage grønt brændstof i brug hurtigst muligt, så det over en årrække kan blive kommercielt bæredygtigt. Klimapartnerskabet skal i samarbejde med embedsmænd og regeringen afdække, hvilke regulatoriske skruer, der præcist skal skrues på – men det her er retningen for arbejdet, som vi ser det.
Transportminister Benny Engelbrecht (S) åbner i Børsen 12. december op for luftfartens forslag om at indføre en passagerafgift, hvis provenuet målrettes grøn omstilling.
- Den retning, de bevæger sig i inden for luftfarten, er at sige, at skal man have en eller anden form for betaling fra passagerer, så skal det gå direkte til, at man udvikler grønt brændstof. En passagerafgift i sig selv vil jo ikke have nogen væsentlig CO2-reduktion. En fløjet kilometer bliver ikke grønnere af, at man har betalt en passagerafgift. En fløjet kilometer kan blive grønnere af, at man udvikler et alternativt brændstof, som man putter i tanken. Det vil være interessant, siger ministeren til avisen.
Fakta
Klimapartnerskab for Luftfart
· Regeringens 2030-mål omfatter kun indenrigsflyvningen, der udleder 90.000 tons CO2 om året.
· Partnerskabet er dog mere ambitiøst og vil inkludere udenrigsrejser i deres arbejde.
· Brancheforeningen Dansk Luftfart fremlagde i februar en klimaplan, hvor branchen i 2030 skal reducere CO2-emissioner med 30 pct.
· Senest i 2050 skal udledningen være nede på 0 pct.
· Frem til 2030 ligger en stor del af løsningen i bæredygtigt flybrændstof. Teknologierne findes, men der skal investeres i produktion og en effektiv forsyningskæde.
· Klimabelastning i lufthavne, på flyskoler og øvrige aktiviteter er andre indsatsområder.
· Formand: Simon Pauck Hansen, adm. direktør i SAS Danmark
· Næstformænd: Thomas Woldbye, adm. direktør
· Organisation tilknyttet: Dansk Luftfart og Dansk Industri
· Kontakt i DI: Per Henriksen, pehe@di.dk eller 33774672
· Ministerium tilknyttet: Transport- og Boligministeriet
Følg klima hos DI
Regeringen og dansk erhvervsliv har indgået 13 klimapartnerskaber. Vi præsenterer dig for hvert enkelt partnerskab, og følger udviklingen.
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.