Adm. direktør Nana Bule fra Microsoft Danmark giver som del af regeringens klimapartnerskab for it, service, rådgivning og turisme et indspark til den videostafet, som DI Rådgiverne - sammen med DI Digital, DI Turisme og DI Service - har sat fart i.

Video:: Microsoft Danmark
10.12.19 DIB Nyheder

Microsoft: Klimamagien ligger i tværindustriel innovation

Video: Ved at analysere data kan Microsoft i samarbejde med Danfoss sikre 30 procents CO2-reduktion på Danfoss' store køleanlæg. "Magien sker, når teknologisk innovation kommer alle andre industrier til gode," siger adm. direktør Nana Bule fra Microsoft Danmark.

IT-virksomheden Microsoft er allerede godt i gang med at sænke CO2 udledningen gennem teknologisk innovation. De har bygget datacentre, som fungerer på 100 procent vedvarende energi, og de investerer i solcelleanlæg, biomasseanlæg og vindmølleparker. 

For at sænke den globale CO2-udledning er det tværindustrielle dog særligt afgørende ifølge Nana Bule: 

- Magien i at lykkes med at reducere CO2-udledningen på globalt plan ligger i det tværindustrielle, så teknologisk innovation kommer alle andre industrier til gode. 

Et eksempel på dette er Microsofts samarbejde med Danfoss, hvor de ved at analysere data kan sikre 30 procents CO2-reduktion på Danfoss' store køleanlæg. Hør mere om deres samarbejde og Microsofts arbejde for en grønnere fremtid i videoen ovenfor.

Videoen er den tredje i en række af videostafetter, som DI Rådgiverne - sammen med DI Digital, DI Turisme og DI Service - har sat fart i. 

Læs også: ISS: Partnerskaber er nøgleord i klimaindsatsen

Samt: Grøn stafet: Hør COWI’s input til regeringen

DI inviterer desuden medlemsvirksomhederne inden for it, service, rådgivning og turisme til at tage aktiv del og komme med forslag og ideer til, hvordan virksomhederne kan bidrage til reduktion af drivhusgasser og skabe en bæredygtig fremtid.

Læs mere og tilmeld dig Grønt Idélaboratorium her. 

Følg klima hos DI

Regeringen og dansk erhvervsliv har indgået 13 klimapartnerskaber. Vi præsenterer dig for hvert enkelt partnerskab, og følger udviklingen.

Læs mere om klimapartnerskaberne

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Christian Hannibal

Christian Hannibal

Digitaliseringspolitisk chef

Relateret indhold