1.301 år. Så længe har det japanske hotel Hoshi Ryokan været i den samme families eje. Det drives i dag af den 46. generation af stifteren Zengoro Hoshis familie og kan i morgen, præcis som da det startede i år 718, byde trætte rejsende på en seng, et måltid og et tiltrængt bad i den japansk by Komatsu.

Hvordan Hoshi Ryokan og andre familieejede virksomheder med århundreders eller ligefrem tusind års historie har overlevet alt fra krige, revolutioner, sult og massedød, finansielle kriser og interne stridigheder i familierne, har den danske professor Morten Bennedsen fra Københavns Universitet undersøgt. Formålet har været at afdække, hvad der skal til, for at en familieejet virksomhed overlever generationsskifte på generationsskifte.

– Vi satte os for at undersøge, hvad der kendetegner de virksomheder, hvor det rent faktisk er lykkedes at videreføre familievirksomheden ikke bare fra den ene generation til den næste, men gennem flere århundreder, siger Morten Bennedsen og tilføjer:

– Der findes ordsprog i mange lande, der siger, at god virksomhedsdrift har svært ved at overleve gennem mange generationer. Men realiteten er, at der rundt omkring i verden er mange familieejede virksomheder, at der både overlever og har succes mange generationer efter stifterne er gået bort.

Læs også: Familieejet succes: Tip-tip oldefar producerede også mursten i Sønderjylland

48 virksomheder med 16.000 års historie

Kildematerialet til Morten Bennedsens studie, som han har foretaget i samarbejde med Brian Henry fra den franske handelshøjskole INSEAD, er et studie af virksomhederne i sammenslutningen Hénokiens.

Kriteriet for at blive en del af Hénokiens er, at virksomheden er ejet af samme familie, som startede den, at virksomheden er mindst 200 år gammel, er i stort set samme industri som altid og finansielt i god form.

I øjeblikket består sammenslutningen af 48 virksomheder fra Frankrig, Italien, Japan, Belgien, Holland, Schweiz, Tyskland og Østrig. Tilsammen har virksomhederne næsten 16.000 års virksomhedshistorie at trække på. I gennemsnit er virksomhederne fra Europa 294 år gamle, mens de japanske medlemmer i snit er 455 år gamle.

Ifølge Morten Bennedsen er der tale om et helt unikt netværk bestående af virksomheder.

– Det er ret utroligt, hvordan disse virksomheder har formået at omstille sig til nye tider, så de ikke bare er overlevet, men rent faktisk trives flere århundreder efter deres start, siger Morten Bennedsen, der ud over sin professor­stilling på Københavns Universitet også er akademiske direktør for Wendel International Centre for Family Enterprise på den franske handelshøjskole INSEAD. 

Læs også: ”Mine forældre risikerede hele deres levegrundlag, hvis jeg fejlede”

Sådan bliver din virksomhed gammel

Men hvad er det, der har sikret Hénokiens-virksomhedernes overlevelse gennem århundreder?

For det første er virksomhederne ofte aktive i industrier, der har vist sig at være lige så relevante i dag som for 200 år siden. Det gælder eksempelvis fremstillingen af vin, smykker og våben.

Samtidig er virksomhederne dog også kendetegnet af en stor grad af innovation og omstillingsevne, fortæller Morten Bennedsen, der fremhæver den franske virksomhed Viellard Migeon & Cie, der blev startet i 1796, som eksempel.

– Viellard har genopfundet sig selv flere gange. Oprindeligt var virksomheden specialiseret i fremstillingen af fiskekroge, men i dag er hovedparten af virksomhedens 17.000 ansatte beskæftiget med at producere metalsamlinger til bil-, luftfart- og medicinalindustrien, fortæller Morten Bennedsen.

Et andet kendetegn ved de længstlevende familieejede virksomheder er, at de forbereder generationsskifte i god tid og har fokus på kompetencer frem for køn og placering i søskenderækkefølgen, fortæller Morten Bennedsen.

– Det er de mest talentfulde og engagerede fra den næste generation, der får ansvaret for virksomheden. Og der hentes i stigende grad kompetencer ind udefra, siger han.

Læs også: ”Jeg har altid vidst, vi ikke ville få virksomheden forærende”

Ejerskab med fokus på virksomheden 

Alligevel er det svært at forestille sig, at der ikke fra tid til anden opstår familiestridigheder, når pengene skal gøres op i forbindelse med overdragelsen til næste generation. Derfor er det også et vigtigt element i mange af virksomhederne, at der arbejdes intensivt med ejerstrukturen og de økonomiske aspekter af et generationsskifte.

Et eksempel er den franske vinproducent Hugel & Fils, der i øjeblikket drives af familiens 12. generation. Løbende har de nuværende ejere opsparet midler, så de kan betale arveskatten til den franske stat, og den kommende generation ikke behøver at starte ud med at tømme virksomheden for likvider.

Inddrager alle dele af familien

I andre virksomheder har man konstrueret komplekse ejerstrukturer, hvor alle dele af familien føler sig inddraget i driften.

– Det afgørende er, at det ikke udvikler sig til et rivegilde mellem familiegrupper, men at der i stedet er fokus på virksomhedens drift og overlevelse, siger Morten Bennedsen.

Endelig er det for virksomheder med mange års historie også værd at huske på, at historien i sig selv ofte bærer betydelig værdi. Det signalerer troværdighed og føjer noget særligt til virksomhedens produkter, påpeger Morten Bennedsen. 

Et eksempel er den italienske virksomhed Amarelli, der siden 1731 har produceret lakrids i den syditalienske region Calabria.

Virksomhedens præsident Pina Amarelli besluttede i 1970’erne at dekorere virksomhedens lakridsbokse med fotos fra det 19. århundredes begyndelse af den fabrik, hvor lakridsen blev fremstillet. Det viste sig at være en stor succes. Og i 2001 besluttede Pina at åbne et museum. Det øgede fokus på virksomhedens historie giver Amarelli en konkurrencefordel nationalt og internationalt.

– Medlemmerne af Henokiéns-sammenslutningen har de mest fantastiske historier og er et levende vidnesbyrd på, at familieeje kan være en succesfuld ejerstruktur også på lang sigt, siger Morten Bennedsen.

Intet er dog givet. Det viser historien om Kongo Gumi – et japansk byggefirma med speciale i at bygge templer. Virksomheden blev startet i 576 og havde bygget flotte templer i 1.400 år, da de gik konkurs i 2007.

– Konklusionen er, at enhver familievirksomhed skal genopfinde sig selv i hver eneste generation for at overleve, siger Morten Bennedsen.