Det er ikke kun landets bilister, bus- og togpendlere, der lider under forsinkelser og trængsel. Det samme gør økonomien, viser en ny analyse foretaget af Dansk Industri.

I analysen er der kigget nærmere på de samfundsøkonomiske omkostninger af trængslen på de danske veje og rettidigheden i den kollektive transport. Og det er absolut ikke småøre, der er tale om.

Ifølge DI’s beregninger beløber de samlede trængselsomkostninger sig nu til mellem 29,5 og 31,5 milliarder kroner om året.

- Det går den gale vej. Der bliver mere og mere trængsel på de danske veje, og der bliver spildt flere og flere timer på at sidde fast i trafikken. Det gælder både, når vi kører bil og når vi er passager i bussen eller toget, siger branchedirektør i DI Transport Michael Svane og tilføjer:

- Det er ikke alene en kæmpe gene for mange danskere, det koster også samfundet rigtig mange milliarder.

Mindre trængsel lig mere livsglæde

Den største udgift som følge af trængsel findes på de danske veje.

I DI’s beregninger er omkostninger som følge af forsinkelser på veje i hele landet opgjort til mellem 25 og 27 milliarder kroner, det er en tak op fra de 24 milliarder kroner, som de samfundsøkonomiske omkostninger blev opgjort til for året 2016 af Vejdirektoratet i foråret 2019.

De stigende samfundsøkonomiske omkostninger skyldes flere ting. For det første, at der køres mere på de danske veje, for det andet at antallet af forsinkelsestimer er steget og endelig at danskernes tid har fået mere værdi i takt med, at vi er blevet rigere.

Michael Svane påpeger, at forsinkelserne også er dyre for de danske virksomheder.

- De fleste kender til at skulle vente på en kollega, der sidder fast i morgenmyldret. Det er spildtid, som kunne være undgået, hvis der var mindre trængsel på vejene, siger branchedirektøren i DI.

Udover de samfundsøkonomiske omkostninger af privatbilisternes forsinkelser, koster det også samfundet dyrt, når busser og toge bliver forsinket. Ifølge DI’s opgørelse er det samfundsøkonomiske tab på mindst 4,5 milliarder kroner.

Ifølge branchedirektør Michael Svane er der derfor ingen tvivl om, at det vil være en rigtig god forretning, hvis der bliver gjort en større indsats for at mindske trængslen på de danske veje og øge rettidigheden for busser og tog.

- Dertil kommer, at det helt sikkert også vil højne livsglæden hos mange. Det er de færreste, der finder glæde i en tur gennem en propfyldt indfaldsvej eller i en morgenforsinkelsen på toglinjen, siger han.

Behov for en samlet plan for investeringer 

Michael Svane opfordrer politikerne til at igangsætte arbejdet med en national samlet plan for investeringer i infrastrukturen.

Planen bør sigte mod dels at sikre øget kapacitet, hvor dette kan give mindre trængsel på vejene, eller bedre regularitet i den kollektive trafik, dels at sikre gode alternativer hvor dette er den bedste løsning.

Et eksempel her kan være bedre og sammenhængende cykelinfrastruktur i de tæt befolkede områder, så flere oplever at få reelle alternative transportmuligheder. Her kikker bør der også kikkes mod kommunerne og deres ansvar for at sikre en sammenhængende, lokal trafik.

De trafikale behov skal i en samlet investeringsplan selvfølgelig også ses i relation til klimapolitikken.

Endvidere opfordrer Michael Svane til, at beregninger over spildtiden i trafikken og rettidigheden i den kollektive trafik fremover gennemføres under ét, for hele landet og med fast kadence.

- At øge vores viden på området – populært sagt ved løbende at tage temperaturen på vores infrastruktur – vil over tid give os som samfund en større viden om, hvor store effekter, der er at hente ved de forskellige investeringer, siger branchedirektøren i DI.