Nogle vil dø for at få lov til at stemme – andre gider ikke forlade sofaen
Valgdeltagelsen til Europa-Parlamentsvalget er skuffende lav, mener parlamentets kampagneansvarlige. Han så gerne, at flere virksomheder gik ind i kampen for at få valgdeltagelsen op.
Der er dele af verden, hvor folk vil dø for at kunne lov til at stemme til et politisk valg. Sådan er det ikke i EU. Ved det seneste valg til Europaparlamentet i 2014 var det 43 procent af europæerne, der satte deres kryds og var med til at bestemme, hvem der skulle besætte de 751 pladser i Europa-Parlamentet.
Det er skuffende, mener Europa-Parlamentet, der derfor har sat gang i en kampagne for at få en højere valgdeltagelse ved Europa-Parlamentsvalget i maj – eller i det mindste bare undgå yderligere fald.
Kampagnen går under navnet ”Thistimeimvoting” eller på godt dansk ”denne gang stemmer jeg” og er målrettet de mange, der ikke bevist har fravalgt deres demokratiske deltagelse, men bare ikke lige kom afsted, fortæller kampagneansvarlig Stephen Clark fra Europa-Parlamentet.
- Valgdeltagelsen har været skuffende lav. Det er bekymrende. Vælgerne har ikke altid blik for, hvor stor betydning EU har for dem. Og dertil kommer, at der er en emotionel dimension. EU er bare længere væk end national politik, siger Stephen Clark, der fredag den 1. marts er i Industriens Hus for at slå et slag for Europa-Parlamentets kampagne for at få valgdeltagelsen op.
Læs også: Europæiske toppolitikere: Klima bliver et varmt emne i EP-valgkamp
De omvæltninger og fokus, der har været på EU, blandt andet som følge af Brexit har øget interessen for europæisk politik. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis valgdeltagelsen går op Stephen Clark, kampagneansvarlig for Europa-Parlamentet
1 ud af 20 unge stemmer
Opgørelsen over valgdeltagelsen ved Europa-Parlamentsvalget i 2014 viser da gså meget store udsving i viljen til at finde vej til stemmeboksen.
I den ene ende har du Belgien, hvor du er forpligtiget til at stemme, hvilket har ført til at 90 procent har stemt. I den anden ende har du Slovakiet, hvor det blot er 18 procent, det har stemt. For EU som helhed lå valgdeltagelsen på 43 procent, mens den i Danmark var på 56 procent.
Særligt skidt står det til blandt de unge i næsten alle lande. I Dannmark var det blot lidt mere end hver tredje i aldersgruppen mellem 18 – 24 år, der stemte i 2014. Endnu værre så det dog ud i Slovakiet, hvor cirka 1 ud af 20 valgte at stemme.
Europa-Parlaments kampagneansvarlige har derfor også særligt fokus på at få de unge til at deltage mere aktivt ved Europa-Parlamentsvalget, der finder sted den 26. maj i Danmark.
- Vi prøver at tale om de emner og bruge de kommunikationskanaler og sprog, som de unge bruger. Vi er eksempelvis meget aktive på Instagram, siger Stephen Clark.
Han tilføjer, at det i høj grad også handler om at mobilisere de unge og andre til selv at gå ind i arbejdet for at skabe mere demokratisk liv.
- På nogle måder er det faktisk lidt old-school. Vi spørger simpelthen de, som selv er interesserede, om de ikke vil prøve at få deres venner og familie med. Det sker ud fra devisen om, at folk er mere tilbøjelige til at lytte til deres omgangskreds, siger Stephen Clark.
Europa-Parlamentets kampagnesite på dansk.
Virksomheder kan også bidrage
Ifølge Stephen Clark kan virksomhederne også bidrage. Faktisk burde de gøre det taget i betragtning af, hvor stor betydning EU’s indre marked har for mange virksomheder.
- De private virksomheder kan minde deres ansatte om at stemme. Og de er mere end velkomne til at bruge vores materiale. Vi kan også stille op og afholde seminarer eller work-shops for dem, siger han og tilføjer:
- Det er virkelig meget, som erhvervslivet kan gøre.
Stephen Clark tillader sig også at være behersket optimistisk, når det kommer til stemmedeltagelsen ved det kommende valg:
- Min fornemmelse er, at der er en større interesse for valget denne gang. De omvæltninger og fokus, der har været på EU, blandt andet som følge af Brexit har øget interessen for europæisk politik. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis valgdeltagelsen går op.
