28.02.19 DIB Nyheder

Nye tal: Dansk vækst i usikre tider

International uro skaber usikkerhed, og det påvirker såvel virksomheder som hele Danmark, siger DI’s cheføkonom, Morten Granzau.

Danmark havde i 4. kvartal 2018 en økonomisk vækst på 0,7 procent i forhold til 3. kvartal, viser dagens tal fra Danmarks Statistik.

Væksten er på 2,2 pct. målt i forhold til 4. kvartal året før. For 2018 som helhed blev væksten på 1,2 pct. 

Den pæne afslutning på 2018 ændrer dog ikke ved, at 2018 samlet set var et ret sløjt år med en vækst på kun godt én pct Morten Granzau, økonomisk politisk chef

- Der var rigtig pæn fremgang i Danmark i fjerde kvartal, hvor BNP voksede med 0,7 pct. Det er glædeligt med tanke på opbremsningen i tysk økonomi og den stigende internationale usikkerhed i samme periode, siger Morten Granzau, cheføkonom i Dansk Industri. 

- Den pæne afslutning på 2018 ændrer dog ikke ved, at 2018 samlet set var et ret sløjt år med en vækst på kun godt én pct. Det skyldes især en skuffende lav fremgang i eksporten på kun en halv pct. sidste år, siger Morten Granzau. 

- Der er en række faresignaler, når vi kigger ind i fremtiden. Væksten i verdensøkonomien er aftagende, et Brexit uden aftale truer, og fortsatte handelspolitiske konfrontationer mellem USA og Kina kan koste virksomhederne og Danmark dyrt, siger Morten Granzau. 

Læs DI Business: Bliv klar til Brexit

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold