OECD: Vejen ud af fattigdom er kortest i Danmark

I den hjemlige debat om ulighed bliver Danmark til tider portrætteret som et land med enorme og helt uoverkommelige klasseskel. Fra OECD-­direktør Stefano Scarpettas kontor i Paris ser verden – og ikke mindst Danmark – noget anderledes ud.

– Historien om Danmark er ekstremt positiv set i forhold til andre OECD-lande. Den sociale mobilitet i Danmark er meget høj, siger Stefano Scarpetta, der i de seneste fem år har gravet sig dybt ned i de 34 OECD-­landes mobilitet.

Direktøren har i samarbejde med sine kolleger i den økonomiske samarbejdsorganisation i de senere år kigget til Danmark for at forstå, hvordan du kan skabe dynamiske samfund, hvor det ikke kun er dit ophav og dine forældres tegnebog, der bestemmer din livsbane.

– Danmark er benchmarket. Vi kigger til Danmark for at forstå, hvilke politikker, der bidrager til en høj grad af mobilitet, siger direktøren.

Læs hele OECD's studie af social mobilitet her. 

Danmark er mestre i mobilitet

OECD har for DI Business udarbejdet en række opgørelser, der beskriver, hvordan Danmark placerer sig blandt de 34 OECD-lande på spørgsmålet om ulighed.

Opgørelserne viser blandt andet, at Danmark sammen med de øvrige nordiske lande hører til blandt de lande, hvor der er den mindste forskel i indkomst mellem rig og fattig. Samtidig er Danmark et af de lande, hvor børn af forældre med korte uddannelser har gode muligheder for at få en videregående uddannelse.

Og endelig er Danmark det land i OECD, hvor der er den højeste grad af indkomstmobilitet på tværs af generationerne. Sagt på en anden måde så er Danmark det land, hvor ens familiære ophav har mindst betydning for ens indkomst gennem livet - blot fordi kommer fra beskedne kår, kan du altså godt få en god indkomst i Danmark. 

– Når danskere siger, at der ikke er mobilitet i Danmark, så er det fordi, at de ikke kigger ud over landegrænsen. De ved måske ikke, hvordan det ser ud i Frankrig, Italien eller USA, siger Stefano Scarpetta.

Samtidig kan det ifølge OECD-­direktøren spille ind, at der trods alt har været en vækst i uligheden i Danmark, om end fra et lavt niveau, hvilket set i lyset af Danmarks historie og fokus på lighed kan vække bekymring.

Den danske opskrift

Men hvad er årsagen til, at Danmark gør det så godt?

Ifølge Stefano Scarpetta kan vi blandt andet takke det danske uddannelsessystem, der i modsætning til ­Paris, hvor Stefano befinder sig, tilbyder relativt gode uddannelser til alle.

– I udkanten af Paris er kvaliteten af undervisning ikke den samme som i centrum. Og det er i udkanten, at familierne med lave indkomster bor. Der er ikke den samme store spredning i kvaliteten i Danmark, mener han.

Det er særligt vigtigt i forhold til mobiliteten. Er det kun de rige, der kan sende deres børn i kvalitetsskoler og universiteter, fastholder det de eksisterende skel i samfundet. Og det er ikke alene uheldigt ud fra et mobilitetshensyn – men også af hensyn til nationaløkonomien.

– Det gælder om at udnytte de menneskelige ressourcer bedst muligt. Det gør du ikke, hvis der er en del af befolkningen, der er afskåret fra at få god undervisning og udfolde deres potentiale, siger Stefano Scarpetta.

Samtidig kan Danmark glæde sig over at have en særdeles velfungerede arbejdsmarkedsmodel, hvor ledige hurtigt får målrettet hjælp til at komme i arbejde igen. Det synes banalt i Danmark, men er en meget svær øvelse i andre lande, påpeger Stefano Scarpetta.

Læs også: Nye tal: Vi lever længere. Derfor skal vi arbejde længere

Mobilitet er vigtigere end nogensinde før

At diskussionerne om ulighed er begyndt at bluse op i Danmark og andre lande overrasker ikke Stefano Scarpetta. I hans øjne skyldes det, at vi befinder os i en ny æra, hvor det i modsætning til tidligere ikke er alle, der ser deres indkomster stige.

– Hvis du kigger på 1950’erne, 60’erne eller 70’erne, så var det kendetegnende, at vores økonomier voksede rimelig hurtigt, så alle – uanset om de var i toppen eller bunden af samfundet – fik et løft i deres indkomst. I den kontekst betyder det mindre for den enkelte, om de rigeste bliver meget rigere, siger han.

Men i dag, hvor store grupper af samfundet i nogle lande ikke har opnået en indkomstfremgang, så bliver der mere fokus på, at de allerrigeste er blevet meget rigere. Og udviklingen vil fortsætte i de kommende år, mener Stefano Scarpetta.

– Som forbrugere kommer vi alle til at have gavn af den digitale transformation. Men jeg er ikke så sikker på, at det er tilfældet, hvis vi kigger på vores arbejdsliv. Og det kan også sætte sig i indkomstforskellene, siger han.

Denne gang er det anderledes

Det kendetegnende ved vor tid er ifølge Stefano Scarpetta, at den teknologiske udvikling betyder, at det både er de fysisk hårde og en række intellektuelle job, der bliver overtaget af ny teknologi. Og spørgsmålet er, om der er nye job at få for de, som bliver arbejdsløse på grund af den teknologiske udvikling, spekulerer Stefano Scarpetta.

– Udviklingen går meget stærkere denne gang. Det kræver, at vi meget hurtigt omstiller os, siger han. I den sammenhæng spiller virksomhederne en afgørende rolle.

– Virksomhederne har en klar interesse i at efteruddanne deres medarbejdere, så de kan udnytte de nye teknologier. Både for medarbejdernes og virksomhedernes skyld, siger Stefano Scarpetta, som oplever, at stadig flere multinationale virksomheder udtrykker bekymring for den stigende ulighed.

– Den sociale sammenhængskraft står også højt på virksomhedernes dagsorden. De bekymrer sig om ulighed og den frustration, som den bidrager til i mange lande. De ønsker at gøre en positiv forskel. Og det kan de blandt andet gøre ved at investere i deres medarbejdere, siger Stefano Scarpetta.

Blå bog - Stefano Scarpetta

Direktør for OECD’s afdeling for beskæftigelse, arbejdsmarkedsforhold og sociale anliggender siden 2013.

Tidligere chef for OECD’s lande­analyser af Danmark og Sverige.

Har desuden været ansat i Verdensbanken, hvor han blandt andet var ledende økonom på bankens analyser af arbejdsmarkedet.

Ph.d. i økonomi fra Ecole des Hautes Etudes en Science Sociales (EHESS) i Paris.