Brexit kan forskyde global fødevarehandel
Hvis briterne forlader EU uden aftale, bliver den danske fødevarebranche hårdest ramt. Men både EU-kommissionen og danske myndigheder arbejder for at mildne konsekvenserne.
Storbritannien importerer fødevarer for ca. 200 mia. kr. mere, end de eksporterer for. Næsten tre fjerdedele af fødevarerne henter de fra andre EU-lande. Herunder dansk gris, smør, fisk og andre madvarer for godt 10 mia. kr. Brexit stiller spørgsmålstegn både ved, hvor briterne skal hente deres fødevarer – og hvor danske producenter skal komme af med deres.
- Det er et skrækscenarie, der rækker langt ud over landets import. Det vil basalt set rykke ved store dele af verdens ruter for fødevarehandel. Det kan på nogle måder sammenlignes med situationen, der opstod, da Rusland lukkede ned for fødevareimport, og branchen måtte på meget kort tid finde alternative markeder. Det vil bare være endnu mere omfattende, siger branchedirektør Leif Nielsen, DI Fødevarer.
Netop fødevarebranchen anses som det område i dansk erhvervsliv, der får mest klø ved et hårdt Brexit. Samtidig er det dog vigtigt at understrege, at EU arbejder på at begrænse effekterne for fødevarebranchen. Selv hvis det skulle ende i no-deal.
- EU’s landbrugskommissær Phil Hogan har oplyst, at kommissionen arbejder ihærdigt for at gøre fødevarehandelen så friktionsløs som mulig i tilfælde af no-deal. Det kræver selvfølgelig, at briterne vil samarbejde, men det er i deres egen interesse, at handelen kan fungere, så forhåbentlig kommer der nogle løsninger, siger Leif Nielsen.
Lad os for alles skyld håbe, at der kommer en aftale, der sikrer, at briterne også får let adgang til brødkurven i EU – også efter 29. marts Leif Nielsen, Branchedirektør
40 procent told på smør
Ekstra told slipper briterne dog ikke for. Så hvis Brexit ender i et no-deal scenarie vil mange briter formentlig gå fra tandsmør til skrabesmør. Den årlige danske eksport af smør og blandingsprodukter til Storbritannien har en værdi af cirka 2,2 mia. kr., som i no-deal scenariet vil blive pålagt en told på mellem 30 og 40 procent.
Sker det, vil det, ifølge en rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Miljø- og Fødevareministeriet, betyde, at de danske mejerier kommer i øget konkurrence med producenter uden for EU. Det vil presse priserne ned, samtidig med at briterne får lavere indkomster, som også vil få dem til at gå efter prisen i køledisken.
Mejeribranchen står ifølge rapporten langt fra alene med denne udfordring. Vurderingen lyder, at et Brexit uden aftale vil koste dansk vareeksport for 26 mia. kr. årligt. To tredjedele af nedgangen – omtrent 17 mia. kr. – vil ramme fødevareindustrien og relaterede brancher.
Læs også: Her er tolden på dine varer efter briternes farvel
Uoverskuelige forskydninger
Toldunionen og samarbejdet om regulering har hjulpet eksporten godt på vej. Især i forhold til konkurrencen med lande uden for EU har danske virksomheder haft fordele, som bliver tabt, hvis det ender i no-deal. Sker det, bliver danske fødevarer pålagt toldsatser på mellem 0 og 55 procent.
- Markedsforskydningerne som følge af et no-deal Brexit vil være nærmest uoverskuelige. Derfor sætter vi stor pris på, at Fødevareministeriet har fået udarbejdet en rapport, som klarlægger, hvor der skal sættes ind for at afsætte de danske fødevarer, hvis det virkelig skulle ende i no-deal, siger Leif Nielsen.
Læs også: Storbritanniens fire veje ud af EU
Beskyt det indre marked
Under overskriften ”Alternative eksportmarkeder for fødevarer som følge af Brexit” fremhæver Fødevareministeriet i rapporten især asiatiske lande som steder, hvor danske fødevarer kan øge afsætningen.
Men de ti fødevarevirksomheder, der er interviewet til rapporten, opfordrer også myndighederne til at styrke principper og rammer for det indre marked, hvor de oplever, at flere lande eksempelvis bruger nationale oprindelsesregler og andre tiltag, der beskytter landenes egne fødevareproducenter.
Blandt de ti virksomheder er Arla Foods, der henter en fjerdedel af virksomhedens globale omsætning i Storbritannien. Arla bestilte i sommeren 2018 en rapport fra London School of Economics, der blandt andet beskriver, at et no-deal Brexit vil give 372 procent stigning i dyrlægers arbejdsopgaver ved grænseovergange. Og at antallet af tolddeklarationer, der skal udarbejdes, vil stige fra de nuværende 150 millioner til 250 millioner om året.
- Det er på alle måder en helt vanvittig situation, vi står i, hvis det ikke lykkes at lande en aftale. Lad os for alles skyld håbe, at der kommer en aftale, der sikrer, at briterne også får let adgang til brødkurven i EU – også efter 29. marts, siger Leif Nielsen.
Læs også: Britisk erhvervsliv i totalt mørke
Fakta
Fødevarestyrelsens ”How do you Brexit”
Danske virksomheder, der handler med fødevarer, foder, animalske biprodukter, levende dyr, avlsmateriale samt økologi med Storbritannien, kan finde råd og vejledning på Fødevarestyrelsens hjemmeside ”Brexit for fødevarevirksomheder.
DI Fødevarers Brexitråd
DI Fødevarer råder bl.a. fødevarevirksomheder med eksport til Storbritannien til at gennemgå deres logistik og overveje konsekvenser af f.eks. grænsekontrol. Og til at gennemgå kontrakter for at sikre, at de tager højde for mulige Brexitscenarier.
Tjek også Dansk Industris toolkit til Brexit
