Storbritannien vil indføre et 12 måneder langt nødtolds-regime, hvis ikke skilsmissen mellem EU og Storbritannien snart falder på plads.

13.03.19 DIB Nyheder

Briterne klar med Brexit nødtold: Sådan rammer den dig

Den britiske regering er klar med et sæt nye toldsatser i tilfælde af et no-deal Brexit. 82 procent af importen fra EU vil være toldfri.

Den gode nyhed først. 82 procent af EU’s eksport til Storbritannien vil selv i tilfælde af et no-deal Brexit, hvor briterne vinker farvel til EU uden en aftale, forblive toldfri. Det viser den plan for de midlertidige toldsatser, som den britiske regering netop har offentliggjort.

Og så den dårlige nyhed. En hel del varer bliver pålagt en ganske høj told. Det gælder blandt andet en lang række fødevarer, biler og herre- og dametøj.

Hvor høj tolden forventeligt bliver på lige netop de varer, som du eksporter til Storbritannien, kan du finde ud af, ved at klikke på nedenstående link, der guider til den britiske regerings officielle oversigt over de midlertidige toldsatser. De vil i første omgang gælde i 12 måneder efter et no-deal Brexit. 

Link til den britiske regerings oversigt over toldsatser i tilfælde af et no-deal Brexit.

Udmeldingen fra den britiske regering påvirker også Storbritanniens told overfor lande uden for EU. Det følger nemlig af verdenshandelsorganisationens regler om Most-Favoured-Nation (MFN), at et land ikke kan forskelsbehandle deres samhandelspartnere ved at pålægge nogle lande højere told end andre.

Peter Dige Thagesen, Underdirektør
Hvis dine varer pludselig bliver pålagt en told på 10 eller 20 procent kan det få store konsekvenser Peter Dige Thagesen, Underdirektør

Nødtold skal forhindre prisstigninger

Ifølge den britiske handelsminister George Hollingbery er det midlertidige toldregime sat i kraft for at undgå, at priserne på varer i Storbritannien vil stige markant efter et no-deal Brexit.

- Det vil hjælpe beskæftigelsen i Storbritannien og forhindre, at de fattigste briter bliver ramt hårdest, siger han i en pressemeddelelse og tilføjer, at den britiske regering nøje vil følge udviklingen i de første 12 måneder efter, de nye toldsatser træder i kraft. Og på den baggrund beslutte, hvad der så skal ske.

No-deal koster indtjening og job

I Dansk Industri opfordrer man virksomheder til at tage et kig på de nye toldsatser, så man ved, hvad der venter i tilfælde at et no-deal Brexit.

- Hvis dine varer pludselig bliver pålagt en told på 10 eller 20 procent, kan det få store konsekvenser. Derfor giver det rigtig god mening at sætte sig ind i den britiske regerings planer, siger afsætningspolitisk chef Peter Thagesen.

Han tilføjer, at det er dybt beklageligt, at enkelte virksomheder potentielt kan se frem til at deres eksport til Storbritannien bliver markant dyrere efter Brexit.

- Det kan gå hårdt ud over virksomhedernes indtjening. Derfor må vi stadig håbe på, at det ikke bliver til et no-deal Brexit, og at EU og Storbritannien skilles under ordentlige forhold, der tilgodeser handlen mellem Storbritannien og EU.

Læs også: Brexit koster eksport, arbejdspladser og vækst

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Peter Dige Thagesen

Peter Dige Thagesen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3752
  • Mobil +45 2949 4569
  • E-mail pth@di.dk

Relateret indhold