USA og Kina er blandt de digitale mastodonter, som Danmark skal konkurrere med i de kommende år.

Foto: Getty Images
06.03.19 DI Business Nyheder

”Danmarks digitale fremtid hviler på kun 235 personer”

Digital forskning fylder kun lidt i Danmark, mens en række konkurrerende lande investerer stort i området, viser en ny analyse fra Dansk Industri. Fødekæden inden for forskning og uddannelse er for spinkel, mener både it-professor Stephen Alstrup og Siemens nordiske og baltiske direktør.

- I et land som Danmark er det helt afgørende, at vi er foran med automatisering og digitalisering. Fordi lønniveauet er så højt, er vi som produktionsvirksomhed nødt til at sørge for, at lønandelen af omkostningerne er så lav som muligt. Men i Siemens har f.eks. produkter, hvor lønandelen kun udgør 3-5 pct. – og så betyder lønniveauet naturligvis mindre, siger Bjarne Lykke Sørensen, direktør for Siemens’ nordiske og baltiske industri division.

Siemens er umiddelbart bedst kendt for sine vindmøller, men virksomheden leverer en bred vifte af løsninger inden for både energi, industri og mobilitet. Siemens Danmark beskæftiger ca. 6.200 medarbejdere, hvoraf ca. 1.500 er ingeniører.

- For Siemens betyder det meget at kunne rekruttere medarbejdere med tekniske kompetencer på højt niveau – f.eks. med hardcore programmeringskompetencer – men også faglærte medarbejdere med gode tekniske færdigheder. Der mærker vi, at der er et efterslæb i det danske uddannelsessystem, hvor vi i en periode har haft for lidt fokus på matematik og hele det tekniske område, fortæller Bjarne Lykke Sørensen.

Læs også: Techtopia #21: Virtual reality skaber bedre forretning for industrien

De mange og store opgaver, der forventes løst af undervisnings- og forskningsverden inden for it kan 235 personer ikke løfte alene. Stephen Alstrup, professor på Datalogisk Institut, KU

Kun få personer har kompetencerne

Den opfattelse er Siemens-direktøren langt fra alene om. Stephen Alstrup, som er professor på Institut for Datalogi på Københavns Universitet og medlem af Det Digitale Vismandsråd, er enig.

- Når man ser på de højere læreranstalter i Danmark, så sidder der ca. 235 personer, som er højt specialiseret inden for det digitale område – datalogi og softwareudvikling – og kun et fåtal af dem arbejder med algoritmer og for kunstig intelligens. Det er simpelthen for få, hvis vi skal sikre Danmarks internationale styrkeposition i de kommende år, siger Stephen Alstrup, der også netop er blevet udpeget til bestyrelsen i Innovationsfonden.

Han ser både et øget behov for mere forskning og et kæmpe behov for opkvalificering af lærerne i hele uddannelsessystemet fra grundskolen og frem, så eleverne er klædt på til at leve i og videreudvikle et stadig mere digitaliseret samfund.

- De mange og store opgaver, der forventes løst af undervisnings- og forskningsverden inden for it, kan 235 personer ikke løfte alene. Så vi bliver både nødt til at se på bevillingernes størrelse og antallet af stillinger på universiteterne. Men det er mindst lige så vigtigt at se på, hvordan vi får de nødvendige stillinger besat – og der kommer vi ikke uden om at se på, hvordan vi bedst tiltrækker højt kvalificerede medarbejdere fra udlandet. Konkurrencen om dem er meget stor, og det nytter ikke noget, hvis vi kun eksporterer hjernekraft, påpeger Stephen Alstrup.

Læs også: Nye tal: Mangel på medarbejdere betyder 45.000 færre job

Andre lande satser stort på digital forskning

Regeringen har i den seneste aftale med Folketingets partier afsat 300 mio. kr. af forskningsreserven til det digitale område. Men en lang række OECD-lande bruger flere penge på forskning inden for det naturvidenskabelig og tekniske område end Danmark, viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI) – og nogle lande satser stort på udvalgte områder som eksempelvis kunstig intelligens (AI)

Tyskland har eksempelvis afsat 7,5 mia. frem mod 2020 til at digitalisere den tyske industri – og den tyske delstat Bayern har afsat 15 mia. kr. til at til forskning og uddannelse på det digitale område over fire år. Frankrig satser bl.a. på at forske i AI og har afsat 11 mia. frem mod 2023.

Det digitale områdes to mastodonter er Kina og USA, som både dominerer, når det gælder forskning og finansiering af digitale iværksættere. Et enkelt eksempel på investeringslysten er det amerikanske universitet MIT, er netop er ved at oprette en ny afdeling for AI med et budget på 6,5 mia. kr.

Læs analysen "Digital forskning fylder meget lidt"

Danmark har et godt udgangspunkt

Vi har ellers i Danmark stadig et rigtig godt udgangspunkt for at deltage i det digitale kapløb, mener it-professor Stephen Alstrup.

- Vi kan ellers godt lide at brokke os over vores offentlige it-systemer, men sandheden er, at de fleste af dem virker godt og skaber masser af værdi. Det offentlige er i øvrigt også bedre til at overholde sine it-budgetterne, end private virksomheder. Resultatet er, at vi har verdens mest digitaliserede samfund, og det er en kolossal styrkeposition, som vi kan udnytte langt bedre, siger Stephen Alstrup.

En anden styrkeposition er, at Danmark – fortsat – har nogle af de dygtigste forskere på det digitale område.

- Den grundbog i algoritmer, som næsten alle universiteter bruger i hele verden, indeholder mange resultater lavet af danske forskere. Det betyder, at dygtige studerende og forskere fra hele verden er interesseret i at studere og arbejde i Danmark. Det er fantastisk, men vi gør det alt for svært for dem at komme til det. Forskerne kommer f.eks. kun, hvis de kan få familien med, mener Stephen Alstrup.

Læs også: Blog: MIT-studerende søger danske virksomheder

Styrk forskningen med en milliard

Dansk Industri er enig i, at der både skal ses på forskningsmidlerne og på, hvordan Danmark sikrer sig adgang til den internationale talentmasse af forskere og studerende på det digitale område.

- Det er helt nødvendigt, at vi styrker fødekæden i hele uddannelsessystemet og i forskningssystemet, og vi får langt flere studerende inden for uddannelsesområderne. Men der er ikke nok – og især på de specialiserede områder inden for den digitale forskning kan Danmark ikke stå alene. Vi skal fortsat kunne tiltrække de bedste hoveder fra de internationale forskningsmiljøer, og derfor er det vigtigt, at vi fjerner så mange forhindringer som muligt, siger Mette Fjord Sørensen, chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed i DI.

Hun peger samtidig på vigtigheden af, at man i næste finanslovsforslag afsætter 1 ekstra mia. kr. til teknisk og naturvidenskabelig forskning.

Læs også: EU øremærker milliarder til dansk forskning og innovation

Relateret