Teknologikritikken og kritikken af de få rige, der styrer teknologien, er overalt. Kapitalismen synes fortsat at have fuld fart fremad på bekostning af vores samfund og planet.

Og vi kan ikke forvente, at teknologivirksomheder eller deres medarbejdere ”tager ansvar” i et system, der belønner maksimering af aktionærværdi uden tanke på de sociale konsekvenser.

Derfor er der behov for en vis regulering, men det skal være på et sundt niveau. Det kræver, at vi tager nogle modige spring i vores forståelse af styring og regulering, hvilket faktisk kan gøres ret hurtigt og i stor skala ved brug af data og teknologi.

Udvid antal af succeskriterier

Forestil dig nu, at vi bad hvert ministerium om at finde frem til de 20 (eller 100!?) vigtigste KPI’er (key performance indicators), de forsøger at opnå. Hvis vi tager Sundhedsministeriet som eksempel, ville disse KPI’er blandt andet være reducering af diabetesforekomst, alkohol, social isolation osv.

Ved at koble disse KPI’er til de offentlige budgetter, der bruges på at opnå disse mål, kunne vi også finde frem til enhedsprisen for at opnå disse indvirkninger i vores offentlige institutioner. For eksempel kunne vi sige, at det koster 50.000 kr. at forhindre en person i risiko­gruppen for sukkersyge i at udvikle type II diabetes. Eller at det vil koste 2.000 kr. pr. år at holde den gennemsnitlige borger informeret om de vigtigste politiske fakta og debatter.

Bliver en del af resultatet

Næste skridt ville være at gøre disse KPI’er til en del af virksomhedernes resultatopgørelser. Donkey Republic, en delecykelservice jeg er medstifter af og adm. direktør for, har en masse positive indvirkninger på samfundet.

Men den belønnes ikke for disse positive indvirkninger – indvirkninger såsom at skabe mere plads i centrum ved at reducere antallet af personbiler, at gøre flere mennesker aktive – eller de positive økonomiske konsekvenser af turisme (turister kommer længere udenfor centrum, hjælper virksomheder i Storkøbenhavn osv.).

Ved at medregne social indvirkning i firmaers resultatopgørelse vil virksomheder, der slipper afsted med at fokusere på omsætning uden tanke på de sociale konsekvenser, lide økonomiske tab, mens andre, som Donkey, belønnes med bedre økonomi.

Data er den største udfordring

Med moderne værktøjer er det nu muligt at sigte efter så ambitiøs en vision. Den største udfordring, der står i vejen, er dataindsamling og -behandling.

Ved at forene data- og virkningsdrevet regulering med en markedsbaseret tankegang bruger vi i virkeligheden markeder til at levere sociale goder i stedet for private goder.

Når vi gør dette, kan vi skabe rammevilkårene for nye virksomhedsmodeller til fremme af flere og bedre sociale indvirkninger. I sidste ende vil det også åbne op for nye markeder. Danmark kunne rent faktisk skabe virksomheder, der skaber innovation i det offentlige og give resten af verden baghjul.