20.03.19 DIB Nyheder

Nye tal: Fremgang i Danmark trods lavere international vækst

Fremgangen i dansk økonomi vil fortsætte de kommende år, forudser Nationalbanken. DI opfordrer politikerne til at sikre virksomhederne den arbejdskraft, de har brug for.

Nationalbanken forventer i sin prognose for dansk økonomi, at fremgangen fortsætter med nogenlunde uformindsket styrke. Nationalbanken venter en vækst i BNP på 1,7 pct. i 2019 og 2020.

- Væksten i verdensøkonomien ser ud til at have toppet, og der er betydelig usikkerhed om den økonomiske udvikling. Men de danske virksomheder har fået gang i eksporten igen. Derfor er der udsigt til en fortsat fornuftig vækst herhjemme, siger cheføkonom Morten Granzau, Dansk Industri.

Hver måned sætter vi en ny rekord for antal beskæftigede. Morten Granzau Nielsen, Vicedirektør

- Hver måned sætter vi en ny rekord for antal beskæftigede. Nationalbanken forudser, at der bliver skabt 58.000 nye job de kommende to år. Men de job får vi kun, hvis der er medarbejdere nok, siger Morten Granzau.

- Det vil være brandærgerligt, hvis væksten og udviklingen går i stå lokalt, fordi politikerne på Christiansborg ikke kan blive enige om at sikre virksomhederne de medarbejdere, som de har hårdt brug for, siger Morten Granzau.

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold