11.03.19 DI Business Nyheder

Nye tal: Små prisstigninger og højere lønninger giver danskerne ca. 6.000 kr. mere til forbrug

De seneste knap 20 år er lønnen steget betydeligt mere end priserne. Det giver den enkelte flere penge mellem hænderne, siger DI’s cheføkonom.

Forbrugerpriserne er steget med 1,0 pct. det seneste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Til sammenligning er lønningerne steget med 2,5 pct. i 2018. Det betyder, at danskerne har fået betydeligt flere penge mellem hænderne.

- Priserne er det seneste år steget en smule, men lønnen er i samme periode steget markant mere.
Alene sidste år fik en privatansat lønmodtager i gennemsnit ca. 6.000 kr. mere
til forbrug, og de reelle lønstigninger er dermed de højeste siden
finanskrisen, siger cheføkonom Morten Granzau, DI.

- Priserne er det seneste år steget en smule, men lønnen er i samme periode steget markant mere. Morten Granzau Nielsen, Underdirektør

- Lønstigningerne, det lave renteniveau, jobfremgangen og danskernes bugnende bankkonti betyder i virkeligheden, at vi kunne bruge flere penge, end vi gør i dag. Vi danskere har aldrig haft flere penge på bankbøgerne, end vi har i disse år, og vi sparer 5 kr. op, hver gang vi tjener 100 kr. Der er derfor ikke nogen risiko for, at forbruget løber løbsk, siger Morten Granzau.

Morten Granzau Nielsen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk
Relateret