DI: Storbritannien har fire veje ud af EU
Midt i de intense slutforhandlinger om Brexit, ser DIs europapolitiske chef, Anders Ladefoged, fire sandsynlige scenarier for briternes exit fra EU.
Før afstemningerne i det britiske parlament onsdag, hvor Theresa May giver mulighed for ændringer af Brexit-planen, er alle udveje stadig åbne og mange spørgsmål stadig ubesvarede. Får vi er hårdt Brexit den 29. marts eller kommer der en udsættelse? Hvem bestemmer kursen fra nu af? Premiereminister May’s regering, det konservative parti eller et flertal i parlamentet?
Her beskrives de fire mest sandsynlige veje ud af EU for Storbritannien og deres konsekvenser for dansk erhvervsliv. De seneste udmeldinger fra London tyder på, at no-deal scenariet den 29. marts er ved at blive mindre sandsynligt, lyder vurderingen fra Dansk Industris europapolitiske chef, Anders Ladefoged.
Principielt kan det også ende med ’No Brexit’ efter en fornyet folkeafstemning, som Labour nu foreslår.
1:”NO DEAL”
Et såkaldt hårdt Brexit får de mest vidtgående konsekvenser. På kort sigt er der fra og med 30. marts mange barrierer for samhandel og forretningsdrift: Varer skal fortoldes – mange med en toldsats på ekstra 5 – 30 procent Udgifter til administration og udstationering af medarbejdere stiger, mens der vil være forsinkelser ved grænsen. Flytransport, dataoverførsler, finansielle tjenesteydelser med mere vil ligeledes blive ramt, selvom EU forbereder nødlovgivning for at mindske disse konsekvenser.
På længere sigt kan der gå tid, før EU og briterne kan diskutere en ny frihandelsaftale – ikke mindst fordi EU vil kræve, at briterne betaler den regning, de er løbet fra. Friktionerne for samhandel vil derfor fortsætte.
2: ”MAY’S DEAL”
Hvis et flertal i det britiske parlament godkender den aftale, der er forhandlet på plads mellem EU27 og premierminister May, får vi et ordnet Brexit. Det betyder først og fremmest, at der kommer en overgangperiode på mindst halvandet år, hvor betingelserne for samhandel og forretningsdrift i langt de fleste tilfælde vil fortsætte med at være de samme som i dag.
Aftalen vil også opsætte rammen for det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien, som sandsynligvis vil have form af en avanceret frihandelsaftale. Overgangsperioden vil give virksomhederne tid til at tilpasse sig den nye virkelighed og eksempelvis omlægge forsyningskæder eller investeringer.
3: ”CROSS-PARTY DEAL”
Hvis Theresa May ikke lykkes med at få opbakning til den nuværende aftale fra sit eget parti, kan hun i princippet indgå en aftale med oppositionen. Oppositionspartierne kræver, at Storbritannien forbliver i en toldunion med EU efter overgangsperioden.
En tværpolitisk aftale vil derfor medføre et blødere Brexit, end den nuværende aftale lægger op til. Med en toldunion ville der hverken komme toldsatser eller toldkontrol ved grænsen mellem Storbritannien og EU. Toldunionen vil langt fra betyde lige så let og gnidningsfri markedsadgang, som vi har i dag, men det ville alt andet lige være et bedre udfald for erhvervslivet.
4: EKSTRA TID
Hvis politikerne i Storbritannien ikke kan blive enige om en aftale, men dog vil undgå et ”no deal” Brexit, kan de forsøge at forlænge Brexit-forhandlingerne. Hvis EU27 går med til dette, undgår virksomhederne kaos og pludselige meromkostninger fra 30. marts.
Længere forhandlinger kan potentielt betyde et blødere Brexit, hvis det politiske landskab i Storbritannien ændrer sig. Men det kan stadig ende med et ”no deal” Brexit. Så en forlængelse vil ikke give en afklaring hverken den ene eller den anden vej. Det vil derimod forlænge fasen af usikkerhed. Nødplaner, som allerede er i gangsat, skal muligvis gentages om tre eller ni måneder, og investeringsbeslutninger vil stadig være svære at træffe.
BRUG DI
Kontakt DI’s europapolitiske chef, underdirektør, Anders Ladefoged, hvis du vil vide mere om Brexit på (32) 491 569 209 eller al@di.dk
