Europa står overfor massiv modvind i de kommende år. Befolkningen er aldrende. Det politiske lederskab er svagt og splittet. Og opbakningen til liberale og åbne økonomier er på vej i kulkælderen. Sådan lyder den mildt sagt negative prognose over kontinentets tilstand kort før Brexit fra den britiske forsker Matthew Goodwin, der er professor på Kent University og Senior Fellow på den estimerede tænketank Chatham House.

– Alle vinde vil være imod Europa i de kommende år, siger Matthew Goodwin over telefonen fra London.

Ifølge politologen vil det også sætte sit præg på den økonomiske politik, der vil tage en protektionis­tisk drejning og gøre Europa stadig mindre liberalt.

– De protektionistiske vinde vil blive ved med at blæse i både USA og Europa. Det gælder især, hvis økonomien sænker farten. Vi kommer med sandsynlighed til at se et bredt pres for mere økonomisk og kulturel protektionisme, siger Matthew Goodwin.

Udviklingen vil få ekstra turbo, når Storbritannien er helt ude af det europæiske fællesskab. Traditionelt har briterne nemlig været bannerførere for et mere markedsorienteret fællesskab.

Læs nyt DI Business med tema om Brexit

Et anti-liberalt Europa

Prognosen for Europas fremtid falder på dørtærsklen til Brexit i marts og Europaparlamentsvalget i maj.

Valget vil ifølge Matthew Goodwin få store implikationer for EU’s politik – ikke mindst på erhvervsområdet, fordi nationalt fokuserede partier i Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Østrig og Holland står til en markant fremgang både i Europaparlamentet og nationalt.

– Det vil have store implikationer for parlamentets sammensætning og for den førte politik. Jeg tror, at vi kommer til at have en mindre liberal og markedsorienteret union med større indblanding i erhvervslivets forhold og mere protektionisme, siger professoren.

Konkret vil det kunne komme til at give sig udtryk i, at den frie bevæge­lighed stækkes.

– Æraen med et massivt tilstrømning af ufaglært arbejdskraft fra Østeuropa til Vesteuropa er på vej i historiebøgerne. Måske vil det stadig være muligt for virksomhederne at hente noget arbejdskraft i udlandet, men det vil være højtuddannet arbejdskraft, og det vil skulle stresstestes, at det ikke påvirker de lokale arbejdssøgende negativt, siger han. 

Læs også: Storbritannien har fire veje ud af EU

Virksomhederne overlever
– selv protektionisme

Matthew Goodwin er trods dette ikke så bekymret for erhvervslivet tilstand.

– Vi har en tendens til at blive meget oprørte over populisme, Trump og Brexit. Men det er vigtigt at se politiske skift og markedet lidt for sig. Markedet er generelt meget modstandsdygtigt, siger han og tilføjer:

– Hvis jeg var en dansk virksomhed, ville jeg være mere bekymret for den langsigtede økonomiske vækst i Europa end for nationalpopulismen. Jeg er virkelig skeptisk på Europas vegne. Men Europas Armageddon bliver ikke de nationalistiske partiers popularitet.

Læs også: Tjekliste: Bliv klar til Brexit

It’s NOT the economy, stupid

Matthew Goodwins prognose for den politiske udvikling i Europa baserer sig blandt andet på bestselleren ”National Populism: The Revolt Against Liberal Democracies”. Her dissekerer Goodwin i samarbejde med sin forskerkollega Roger Eatwell de skred, der er sket i de europæiske vælgeres holdninger til immigration og kulturel identitet over de seneste 20 år.

Ifølge Goodwin er vi midt i en af de vigtigste politiske udviklinger i nyere tid, hvor en stor del af vælgerne gør oprør, mod hvad der i deres øjne er korrupte, selviske og verdensfjerne eliter, ved at stemme på partier som ønsker at forsvare nationen og den nationale identitet.

– Vælgerne ønsker økonomisk såvel som kulturel beskyttelse. Som det hed i den svenske valgkamp i 2018 – velfærd frem for immigration, siger Goodwin og tilføjer:

– Du vinder ingen valg på økonomien alene. Du er også nødt til at adressere den kulturelle og identitetsmæssige bekymring, der er hos store befolkningsgrupper.

National fokus er kommet
for at blive

Ifølge Goodwin er der fire makrotendenser, der kan forklare det politiske skred. For det første er vælgerne bekymrede over indvandringen og dens betydning for den nationale identitet og kultur. For det andet oplever nogle befolkningsgrupper, at de bliver stadig fattigere, mens andre bliver rigere. For det tredje er der sket en afkobling af de brede folkelige partier, og for det fjerde er der en generel skepsis over for de politiske eliter.

Og stik imod hvad nogle foreslår, så er skiftet ifølge Goodwin kommet for at blive. De nationalpolitiske strømninger forsvinder ikke igen, tværtimod bliver de bare stærkere.

– En stor del af vælgerne føler ikke, at de får deres retmæssige bid af kagen. Det gælder eksempelvis på landet i Italien og Frankrig og i udkanten af England. De har det grundlæggende ikke specielt sjovt og er en god rekrutteringsbase for nationalpopulismen, siger Matthew Goodwin.

Han påpeger, at skulle nogen tro, at en generelt højere uddannelsesniveau i befolkningen, som ofte fører til mere liberale holdninger, skulle ændre på situationen, kan de godt tro om igen.

– De unge i tyverne er vant til Le Pen, Brexit og Trump. Der er ikke længere noget odiøst i at stemme på et nationalt orienteret parti, siger Matthew Goodwin.

Et gran af trøst for de, som synes det lyder mismodigt, er, ifølge forskeren, at den politiske udvikling også betyder at flere får eller genvinder interessen for politik.

Danmark er et skridt foran

Skal de gamle, mainstream-partier gøre sig noget håb om at overleve, bliver de nødt til at omfavne udviklingen i vælgernes holdninger. Gamle paroler må pakkes væk til fordel for politik, der tager højde for ønsket om kulturel og økonomisk beskyttelse, lyder det fra England.

Og her er Danmark faktisk et skridt foran. I den forstand at både Venstre og Socialdemokraterne fører en stram integrationspolitik med fokus på, at den sociale sammenhængskraft skal bevares, mener Matthew Goodwin.

– Min forudsigelse er, at flere og flere vil begynde at kigge på Danmark, for at forstå hvordan de kan håndtere ændringerne i vælgernes holdninger, siger han. 

Læs også: Nogle vil dø for at få lov til at stemme – andre gider ikke forlade sofaen