De fleste politikere har omfavnet klimaproblematikken og ønsker i dag et øget fokus på bæredygtighed og genbrug. Ikke desto mindre står vi i dag i en situation, hvor Danmark reelt har ramt en mur, når det kommer til udviklingen inden for bæredygtig affaldshåndtering.

Sådan lyder advarslen fra Ulf Arnesson. Han er direktør for Stena Recycling A/S, der er det danske ben af en internationale affaldsgigant af samme navn, som håndterer erhvervsaffald på 19 sorteringsanlæg herhjemme.

Sagen er ifølge Ulf Arnesson, at vi i dag er nået til et punkt, hvor kun meget store investeringer i at udvikle eller implementere ny teknologi kan øge bæredygtigheden på affaldsområdet yderligere. Danmark burde i den henseende være et oplagt land at teste den slags ny teknologi af i, men sådan er det ikke i realiteten, forklarer Stena Recycling-direktøren.

– Vi har en alvorlig udfordring i Danmark. Den bunder i to problemer. Én ting er, at vi er et lille marked i forhold til nabolandene. Noget andet er, at vi lider under et politisk system, der er udtænkt lang tid før, man overhovedet begyndte at overveje ideer som bæredygtighed, siger han og tilføjer:

– Problemet er, at der på øverste politiske niveau ikke findes én samlet og klar holdning til, hvad vi vil med hensyn til genanvendelse af affald i fremtiden. Det skaber udfordringer, som i sidste ende betyder, at koncerner som vores ender med at lægge store investeringer i andre lande.

Stena Recycling har således investeret et trecifret millionbeløb i at udvide virksomhedens anlæg i svenske Halmstad. En investering der onsdag 4. april blev belønnet med markeringen af et betydeligt samarbejde med Trioplast, som blandt andet fremstiller plastikposer. 

Læs også: Fra mælkekasser til millionomsætning

Risiko for dyre fodfejl

Det problem, Ulf Arnesson og Stena Recycling ser, handler grundlæggende om mangel på en overordnet strategi. Blandt andet arbejder landets 98 kommuner i hans optik ikke nok sammen. De udnytter langt fra det potentiale, der kan være i blandt andet at koordinere indsatsen kommunerne imellem – eller at indgå langtidskontrakter med det private erhvervsliv.

I nogle tilfælde ender de med hver for sig at prøve sig frem med sorteringsløsninger, og i processen kommer de nogle gange til at begå dyre fodfejl. Ulf Arnesson har selv set, hvordan kommuner kommer til at investere store summer i forældet teknologi – simpelthen fordi de ikke ved bedre.
Opgavedelingen er på papiret klar nok. Kommunerne har ansvaret for husholdningsaffald, mens det private står for erhvervsaffaldet.

Det, mener Ulf Arnesson grundlæggende, er en positiv opgavedeling. I realiteten kan grænserne dog være lidt flydende, så kommuner ender med at håndtere noget af erhvervsaffaldet – og på den måde i realiteten være i konkurrence med det private erhvervsliv. Det vækker bekymring. Hvem vil investere, når kommunen – som blandt andet skal give dig en miljøgodkendelse – også kan være din konkurrent? Spørger han retorisk.

Brug for national strategi

Det hele er faktorer, der rammer området negativt. En national strategi ville derimod kunne give kommunerne nogle guidelines, som de vil kunne styre efter. De guidelines bør komme fra Folketinget.

– Vi har brug for et Folketing, der udstikker en klar kurs. Noget der viser både kommunerne og aktører som os, hvad spillereglerne er på den lange bane. Det skal være noget, der kan få kommunerne til at indgå de lange kontrakter med det private erhvervsliv, som betyder, at aktører som os tør investere, siger Ulf Arnesson.

Investeringer uden om Danmark

Lige nu ser Stena Recycling-direktøren store summer gå forbi Danmark og i stedet ende i lande, som er større end Danmark og dermed bliver anset for mindre risikable. Det, mener han, er synd for Danmark, fordi vi ender med ringere og mindre bæredygtige løsninger.

Den situation er tilmed paradoksal. Den grønne tankegang er allerede solidt forankret hos borgere, virksomheder og magthavere herhjemme. Og samtidig er vi allerede stærke i den teknologi, der er kernen i den næste generation af genbrugsteknologi.

– Vores virksomhed har eksisteret i 80 år. Hidtil har den fungeret via manuel sortering – men det er ved at ændre sig. Næste niveau er øget brug af robotteknologi. Her er Danmark allerede teknologisk rigtig godt med, men så længe der er uvished om politikken, vil de private aktører hellere lægge pengene andre steder, siger Ulf Arnesson og tilføjer:

– Realiteten er, at det hurtigt kan kræve investeringer på 100 eller 200 mio. kr. at implementere den nye teknologi. Det er kun de private aktører, der kan løfte den slags. Og de tør ikke på grund af usikkerheden om fremtiden – det er derfor, at det er tid til, at politikerne handler. 

Stena i ny alliance i Sverige

Som et eksempel på udviklingen uden for Danmark har Stena Recycling udvidet sin fabrik i Halmstad. Et nyt samarbejde med plastindustri-virksomheden Trioplast betyder, at affald af plastfilm forarbejdes om til nyt råmateriale, der kan genanvendes i nye produkter. Det genbrugte plastik skal blandt andet bruges i Trioplasts poser og tasker. 

- Fordi Stena Recycling har investeret massivt i en ny plastikproces i anlægget i Halmstad, bliver det muligt. Med samarbejdet bidrager vi i fællesskab til at den cirkulære økonomi kommer op i gear, siger Andreas Malmberg, adm. direktør for Trioplast.

Trioplast har produktion i Nyborg og i Sverige og Frankrig. 

Læs mere: Fra filantropi til forretning