Fleksjobbere, mennesker med autisme, flygtninge, funktionsnedsatte og veteraner. Kort sagt: Mennesker med udfordringer der har sværere ved at bestride et job, end flertallet af danskere har.

1.000 af dem gennemførte i 2018 et forløb i servicevirksomheden ISS. Forløb, der har til formål at hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet i et eller andet omfang. Og det er lykkedes i godt hvert tredje forløb.

– Vi er meget tilfredse med resultaterne. Det er en sejr for os, hver gang vi lykkes med at hjælpe et menneske til at blive en del af det fællesskab, det er at være på en arbejdsplads. Vi oplever, at det for langt de flestes vedkommende også opleves som en sejr, når det lykkes at komme i gang med meningsfuld beskæftigelse, siger adm. direktør Flemming Bendt, ISS Danmark.

Han fortæller blandt andet om en ansat, der kom ind med angst og decideret var bange for at komme ud og møde andre mennesker.

– I dag er han lige så ekstrovert som de fleste andre og virkelig glad. Det er en personlig sejr, men han er samtidig meget glad for den hjælp, vi har givet ham, og vi får næppe en mere loyal medarbejder. Desuden giver det glæde og stolthed i teamet omkring ham, når det lykkes så godt, siger Flemming Bendt. 

Læs også: ISS-boss til politikere: I har et medansvar

Gør det for virksomhedens skyld

ISS’ indsats giver også samfundsmæssige gevinster. Med værktøjet Den Sociale Beregner, hvor virksomheder kan indtaste deres oplysninger og få et udtryk for deres samfundsbidrag, har ISS regnet sig frem til en besparelse på 24 mio. kr. i offentlige ydelser, mens der er indbetalt godt 16 mio. kr. i skat – altså en samlet gevinst for samfundet på godt 40 mio. kr.

– Vi ser det som en naturlig del af det at drive virksomhed, at vi bidrager til at løse samfundsudfordringer. Vi har i mere end 20 år hjulpet mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med at holde fast eller komme i gang. Nu intensiverer vi indsatsen og binder den op på FN’s Verdensmål og sætter os selv den målsætning for 2020, at 35 procent af dem, der kommer i forløb hos os, også skal ansættes i ISS, siger Flemming Bendt.

Han sætter dog samtidig en tyk streg under, at det er virksomhedens tarv, indsatsen skal forbedre.

– Selv om der er støtteordninger til indsatserne, ved vi, at vi ikke tjener penge på det, før det faktisk lykkes os, at få de mennesker, der er gennem forløb hos os, til at fungere i et almindeligt lønnet job, siger direktøren.

Mangel på faglærte

Samtidig vil virksomheden gøre meget for ikke at komme i den situation, som den var i før finanskrisen. Her måtte den, ifølge Flemming Bendt, takke nej til opgaver, fordi den ikke havde hænderne til at udføre dem.

– Det var langt fra en drømme­situation for en virksomhed, og vi vil gøre meget for ikke at havne der igen. Men vi kan mærke, at vi er begyndt at få større vanskeligheder med at finde især faglærte medarbejdere indenfor de tekniske områder og kokke, siger Flemming Bendt.

Den udfordring står ISS ikke alene med. Ifølge tal fra DI Service var der i fjerde kvartal 2018 godt 226.000 beskæftigede i den private servicesektor. Af dem var 36 procent faglærte.

– Samtidig kommer der færre ud på arbejdsmarkedet med en erhvervsuddannelse i bagagen, så rekrutteringsudfordringerne vil vokse i de kommende år. Vi opfordrer derfor også servicevirksomhederne til at tage et større ansvar for selv at hjælpe med at tiltrække og uddanne flere unge mennesker, siger branchedirektør Jakob Scharff, DI Service.

Han påpeger, at en stor andel af de faglærte, der arbejder i servicebranchen, har fået deres uddannelser gennem praktik og ansættelse i andre brancher.

– Manglen på faglærte er et fælles problem og et fælles ansvar, som vi alle sammen skal være med til at afhjælpe. Derfor er det fantastisk at se en virksomhed som ISS, der i den grad går forrest, siger Jakob Scharff.

Se video: "Sådan har vi succes med integration hos ISS"