Dorthe Gram Nybroe, chef for SMV og iværksætteri i DI, ser flere årsager til, at SMV’erne nogle gange går udenom akademikerne.

24.04.19 DIB Nyheder

DI: SMV’er bør overveje akademikere

En akademiker kan ofte levere kvalificeret modspil, forklarer Dorthe Gram Nybroe, chef for SMV og iværksætteri i DI.

Dansk Industri (DI) ser gerne, at flere små og mellemstore virksomheder hyrer akademikere. De kan se på virksomheden på en ny måde.

Det mener Dorte Gram Nybroe, der er chef for små- og mellemstore virksomheder (SMV) og iværksætteri i DI.

- Akademikere er ofte gode til at systematisere ting. De kan endevende en virksomheds rutiner og få optimeret processerne. De kan ofte blive ejerlederesns værdifulde modspil, som der er brug for i mange mindre virksomheder. På den måde kan de simpelthen være med til at øge virksomhedens konkurrencekraft, siger hun.

Udfordring at skabe overblik

Dorthe Gram Nybroe ser flere årsager til, at SMV’erne nogle gange går udenom akademikerne.

- Der er jo noget nær 1.500 forskellige videregående uddannelser. Det er ikke så sært, at nogle virksomheder synes, det er en udfordring at sætte sig ind i. Derudover er der nok mange, der mangler viden om, hvad det konkret er, en akademiker kan levere. Men det kan man heldigvis gøre noget ved, siger hun.

Dorte Gram Nybroe opfordrer ejerledere til at trække på deres netværk, og DI kan være behjælpelig med at få kontraktarbejdet på plads. 

Læs også: Den første akademiker giver afkast på flere måder

Skrevet af:

Nikolai Steensgaard

Dorte Gram Nybroe

Dorte Gram Nybroe

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3769
  • Mobil +45 2968 5962
  • E-mail dgny@di.dk

Relateret indhold