Lønforskellene på de danske arbejdspladser har vokset sig problematisk store. Sådan lyder det nogle gange i medierne. Spørger du de ansatte selv, er det imidlertid ikke fordi, at flertallet er ved at gå til i harme over forskellene mellem top og bund.  

I en ny måling foretaget for Epinion er det 13 procent af lønmodtagerne, der mener, at forskellen mellem de højeste og de laveste lønninger på deres arbejdsplads i høj grad er et problem. Det er en relativ lille andel, taget i betragtning hvordan medierne til tider skriver om lønforholdende i Danmark, mener professor ved Copenhagen Business School, Ken L. Bechmann.

- Når man tænker på, hvordan for eksempel pressen til tider slår sensationshistorier op om lønningerne i et par selskaber, så er det et bemærkelsesværdigt mere nuanceret syn på lønningerne, der hersker på de almindelige arbejdspladser, siger han og tilføjer:

- Både politisk og journalistisk har der været meget fokus på skandalerne, som der selvfølgelig også har været nogle af. Men på langt de fleste virksomheder hersker der en fornuftig lønstruktur, som flertallet tilsyneladende har det ganske fint med. 

Læs også: Lønnen vokser lige meget på tværs af faggrupper

Både ledere og ufaglærte er steget i løn

Flere undersøgelser har da også vist, at lønudviklingen på de danske arbejdspladser rent faktisk har været ganske jævn på tværs af medarbejdergrupperne.

Eksempelvis viste en undersøgelse, foretaget af DI på baggrund af Dansk Arbejdsgiverforenings konjunkturstatistik, at der på tværs af faggrupper har været en næsten ensartet lønudvikling siden år 2000.

Hvor lederne på arbejdspladserne har fået en lønstigning på 64 procent, så har de faglærte, de ufaglærte og personer med videregående uddannelser fået lønstigninger på mellem 62 og 68 procent.

– Det er ganske få procent, der skiller grupperne ad. Så det er et tydeligt tegn på, at den økonomiske udvikling er kommet et meget bredt udsnit af danskerne til gavn, siger Steen Nielsen, underdirektør i DI og tilføjer:

 – Siden år 2000 er priserne steget med 34 procent – men det er kun cirka halvt så meget, som gennemsnitslønningerne er steget. Det betyder, at lønmodtagerne over en bred kam har fået en højere købekraft, og det kan vi kun glæde os over.

Læs også: Nye tal: Ledigheden i EU er historisk lav

Sensationerne stikker ud

Ifølge professor Ken L. Bechmann fra Copenhagen Business School er det heller ikke fordi, at topledernes lønninger inden for de allerstørste virksomheder stikker helt af.

– I den store underskov af danske virksomheder, som er de virksomheder flertallet er ansat i, er det ikke fordi, at lederne får vanvittigt høje lønninger, siger Ken Bechmann.

Professoren har i egne undersøgelser sammenlignet lønningerne til en LO-arbejder og direktøren. Og selv om spændet er vokset, er det ikke til de meget høje niveauer, som ellers ses i den angelsaksiske verden.

– Jeg er helt enig i, at man skal passe på med lønglidning, hvor der bare bliver større og større forskelle mellem lederne og de almene medarbejderes lønninger. Men når man tager højde for, at mange virksomheder også er blevet større, er det altså ikke fordi, at vi står med akutte problemer i Danmark, siger han og tilføjer:

– Når en kapitalfond vælger at give 500 mio. kr. i bonus til en topchef, er det klart, at det skaber overskrifter og vækker harme. Men man skal passe på med på den baggrund at konkludere, at det så er helt galt generelt med ledelsesaflønningen i Danmark.

Læs også: Ejeren udfordrer Christiansborg: Hvor må jeg ikke give aktier til medarbejdere?

Lønninger skal kunne forklares

I USA  er der dog ingen tvivl om, at der her bliver givet meget høje lønninger til ledelsen.

Ifølge en opgørelse foretaget af finansmediet Bloomberg tjente en CEO for et børsnoteret selskab i USA i 2017, som er det senest tilgængelige år, i gennemsnit 14,3 mio. dollar om året – svarende til cirka 96 mio. kr. ved vekselskursen i skrivende stund. Det svarer ifølge Bloomberg til 265 gange den gennemsnitslige årsløn i USA.

Det er ikke Ken Bechmanns vurdering, at Danmark er ved at kopiere den amerikanske model. Han oplever en øget fokus på, at topchefernes lønninger ikke stikker af – og da slet ikke uden grund.

– Blandt bestyrelsesmedlemmer er der et stigende fokus på, at lønningerne skal kunne forsvares og forklares både overfor ejerne og medarbejderne af selskabet. Man vil ikke risikere ikke at kunne se medarbejderne i øjnene, da det kan være ret ødelæggende for kulturen, siger han.

Konkret betyder det, at lønningerne knyttes tættere på resultaterne end de tidligere har været. Det betyder, at lønnen til ledelsen bliver tilpasset udvikling i eksempelvis omsætning, bundlinje eller organisatorisk udvikling.

– Det skal være incitamentsskabende. Alle skal kunne se og forstå, hvis ledelsen får en høj løn – og det skal ses som værende i selskabets brede interesse. Det skal ikke være et tag-selv-bord på nogen som helst måde, siger han.

Få mere information fra Dansk Industri om Løn og lønsystemer