Christian Hannibal, digitaliseringschef i DI (i brunt jakkesæt), interviewer iværksætterne Matt Barnard (i midten), Plenty og Rasmus Bjerngaard, Nextfood.

Foto: Felix Stark
03.05.19 DI Business Nyheder

Amerikansk investorsucces vil bekæmpe fedme med dioder og machinelearning

Pengestærke investorer har engageret sig massivt i den amerikanske startup Plenty, der vil dyrke grøntsager i kunstigt miljø – og skære distributionsleddet væk. I Danmark er virksomheden Nextfood klar med noget lignende. DI Fødevarer opfordrer danske virksomheder til at holde godt øje med udviklingen.

”I de næste 40 år skal der produceres lige så meget mad, som der er fremstillet de sidste 10.000 år. Omsætningen i dansk fødevareindustri er lige så stor som den globale musikindustri. Så jeg tror, der er plads, behov og marked til både os og mange andre, der vil være med til at skabe de forandringer i vores fødevareproduktion, der er helt nødvendige for verdens udvikling”.

Sådan lød den på en gang positive og negative vurdering fra den danske iværksætter Rasmus Bjerngaard, da han fredag morgen gav sin vurdering af potentialet for en grøntsags- og frugtproduktion, der sker i et fuldstændigt kunstigt miljø, der giver planterne optimale betingelser.

Rasmus Bjerngaard er stifter af den danske virksomhed Nextfood, der laver automatiske systemer, som gør eksempelvis restauranter og lokale indendørs landbrug i stand til nemt selv at producere deres råvarer – bogstavelig talt i baglokalet.

 

Læs også: Fremtidens pengemaskine: Serviceomstilling vokser i industrien

der laver automatiske systemer, som

gør eksempelvis restauranter og lokale indendørs landbrug i stand til nemt selv at producere deres råvarer –

bogstavelig talt i baglokalet.

 

Vores produkter behøver ikke blive tilført sirup eller sukker for at glide ned hos et kræsent publikum, og dermed kan vi konkurrere med den junkfood, der skaber helbredsproblemerne CEO Matt Barnard, Plenty

Grøntsager skal være mere attraktive end fastfood

Anledningen var et morgenmøde i DI med besøg fra den amerikanske serieiværksætter Matt Barnard. Han står bag virksomheden Plenty, der ifølge BBC  er lykkedes med at rejse ikke mindre end 200 mio. dollar i investeringer fra investorer som det Japanske medie SoftBank og  Alphabet's Eric Schmidt og Jeff Bezos. grundlægger, formand, administrerende direktør og præsident for Amazon.

- Jeg er vokset op på en gård i Wisconsin og lovede mig selv, da jeg flyttede, at jeg aldrig ville vende tilbage. Det skyldes, at vi simpelthen ikke havde kontrol over vores livsgrundlag. Den kontrol tager vi tilbage i vores dyrkningssystem, hvor vi styrer tilførslen af vand, næringsstoffer og lys ned til mindste detalje, sagde Matt Barnard.

Han mente samtidig, at hans produkter kan være en del af løsningen på den pandemi – som han kaldte det – af overvægt og diabetes, som raser i de vestlige lande.

- Med vores dyrkning kan vi skabe helt ny smag og tekstur, som giver en markant anden spiseoplevelse. Det betyder, at vores produkter ikke behøver blive tilført sirup eller sukker for at glide ned hos et kræsent publikum, og dermed kan vi konkurrere med den junkfood, der skaber helbredsproblemerne, sagde Matt Barnard.

Læs også: Fremtidsekspert: ”Det har aldrig været nemmere at tjene penge på fødevarer”

Teknologien er blevet billig nok

Han påpegede samtidig, at det ikke ville have været muligt at lave den produktionsform konkurrencedygtige for bare fem år siden.

- Ligesom en virksomhed som google er blevet en succes, fordi prisen på datalagring var kommet så langt ned, da de startede, er vi også der, hvor prisen på dioder og LED-lys er kommet ned på en hundrededel af, hvad den var for to år siden og kvaliteten af dem samtidig er blevet markant bedre. Og Machinelearning er med til at hjælpe os af med de begrænsninger, som vores oplærte bias om plantedyrkning giver, siger Matt Barnard.

Samtidig fremhævede iværksætteren, at produktionsformen i stor skala vil fjerne hele distributionsleddet, fordi tanken er, at planterne skal produceres lige der, hvor de forbruges.

- Vi kommer hurtigere fra frø til spisebord, end man nu gør fra høst til spisebord og vores udbytter stiger i takt med, at vi bliver dygtigere. I princippet kan vi dyrke alt i systemerne, men vi går efter næringsrige planter, der dyrkes i middelhavsklima, hvor der bliver mindre og mindre jord at dyrke på friland. Det betyder samtidig, at vi får henvendelser fra de eksisterende store producenter af denne type planter, der vil høre, hvordan vi kan hjælpe dem med at møde fremtidens markedsbehov, siger Matt Barnard.

Læs også: Digitaliserede ovne skæpper i købernes kasse 

EU mister terræn

Hverken han eller Rasmus Bjerngaard vil dog fortælle, hvor meget de producerer, og hvad fremtidsplanerne er.

- Vi har en god forretning, og vi tænker i globalt perspektiv. Men vi er i en balancegang lige nu, hvor vi overvejer, om vi skal vokse i det tempo, vi selv kan klare, eller om vi skal åbne op for eksterne investorer og skrue op for tempoet, siger Rasmus Bjerngaard.

Han er bekymret for, at Europa mister terræn på den vante position som fødevareproduktionens pionerer.

- Vi ser ind i en nødvendig revolution af den måde, vi producerer og forbruger fødevarer på, og europæisk fødevareproduktion er en hjørnesten i vores samfund. Samtidig kan vi se, at der bliver investeret massivt i forskning og udvikling hos vores konkurrenter. Det er en virkelighed, vi bliver nødt til at forholde os til, siger Rasmus Bjerngaard.

Han bakkes op af Leif Nielsen, branchedirektør for DI Fødevarer.

- Det er et globalt kapløb om et gigantisk marked, og det er et marked, vi kun kan vinde ved at investere i forskning og udvikling. Vertikalt landbrug er kun en af utrolig mange nyudviklinger, der er godt i gang med at ruske op i hele den måde, vores fødevareproduktion er skruet sammen på, og jeg kan kun opfordre vores medlemsvirksomheder til at følge udviklingen nøje og overveje partnerskaber med nogle af de nye fremstormende iværksættere, siger Leif Nielsen.

Morgenmødet var arrangeret af DI Digital.

Christian Hannibal

Digitaliseringspolitisk chef

  • Direkte +45 3377 3349
  • Mobil +45 2064 4872
  • E-mail chhn@di.dk
Relateret