Det er økonomi for dummies. Før eller siden kommer der en økonomisk krise. Det er heldigvis sjældent, at kriserne er så dybe og langvarige som finanskrisen. Men før eller siden vil økonomien vende. Derfor skal danske politikere allerede nu sikre sig, at der er penge til at sparke gang i økonomien igen, når krisen rammer.

Det er konklusionen i en ny analyse fra Dansk Industri (DI), hvor der er kigget nærmere på, hvor godt Danmark står rustet til en ny økonomisk krise.

- Faktum er, at vores politiske handlemuligheder er væsentligt mindre til at håndtere et økonomisk tilbageslag, end da finanskrisen ramte Danmark, siger direktør i DI Kent Damsgaard og tilføjer: 

- Reformer og vækstinitiativer siden finanskrisen har ellers styrket dansk økonomi, velstand og beskæftigelse, så vi på mange måder har en langt sundere økonomi i dag. Men når det handler om at have penge i de offentlige kasser til at sparke gang i økonomien ved tilbageslag – ja, der står vi dårligt. Og da renten allerede er negativ, skal danskerne ikke gøre sig håb om yderligere rentefald. 

Kent Damsgaard sender derfor også en klar opfordring afsted til politikerne. 

- Min opfordring vil derfor også være, at vi nu, mens vi stadig har gode tider, overvejer, hvordan vi kan øge det finanspolitiske spillerum. Det er mens, at økonomien går godt, at vi skal ruste os til de dårlige tider. Særligt fordi vi står i den historiske situation, at pengepolitikken er udtømt med renten helt i bund her seks år inde i et europæisk opsving.

Læs hele analysen her. 

Rentefald har gavnet økonomien

Af DI’s analyse fremgår det, at rentefaldet, der fulgte i kølvandet på finanskrisen har understøttet aktiviteten i økonomien med cirka ni procent. Det svarer til, at det danske bruttonationalprodukt ville være 185 milliarder kroner mindre og beskæftigelsen 155.000 lavere i dag, hvis renterne ikke var faldet.

Et sådan løft til økonomien, vil dog næppe kunne gentages, hvis en ny økonomisk krise rammer. Af den simple grund, at renterne allerede er negative, påpeger DI.

Det efterlader politikerne med den mulighed, at pumpe flere penge ud i økonomien gennem en mere lempelig finanspolitik. Men også der, ser det ifølge DI sort ud. Der er nemlig kun relativt små overskud på den faktiske saldo og et lille underskud på den strukturelle saldo – og dertil kommer at EU’ stabilitets- og vækstpagt og budgetloven klart siger, at underskudende på de to saldoer ikke må blive for store.

- Det betyder kort og godt, at der ikke er meget økonomisk krudt gemt til, hvis en økonomisk krise skulle ramme. Det kan potentielt få alvorlige konsekvenser. Da det netop er i krisetider, at økonomien har brugt for stimulans fra politisk side, siger direktør Kent Damsgaard.

Han påpeger samtidig, at man i forbindelse med krisen i 2008 valgte at supplere den traditionelle finanspolitik ved at udbetale opsparede midler i den særlige pensionsordning og i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Men de penge kan af gode grunde kun bruges én gang.

- Kort sagt så er handlemuligheder til at håndtere en ny krise eller blot et almindeligt tilbageslag i økonomien ganske ringe. Det er beklageligt i en situation, hvor vi har haft medvind i økonomien i en længere årrække, siger han.

Læs også: Nye tal: OECD nedjusterer forventningerne til væksten i verdensøkonomi igen