Video: Valgdebat i morgentoget
Passagererne på morgentoget mellem Silkeborg og Aarhus fik en uventet tur, da politikere steg på og tog en debat før folketingsvalget.
Pendlertrafik er altid et varmt emne - også i en kommende valgkamp. Derfor inviterede Arriva på togtur med indbygget debat om trafik en tidlig morgen.
Interessen glædede Arriva Danmarks konstituerede adm. direktør, Marianne Bøttger.
- Jeg er rigtig glad for, at så mange passagerer og folketingspolitikere deltog aktivt i dag. Med debat-toget vil Arriva understrege, at vi tager aktiv del i samfundet, og at vi er fælles om at forbedre den kollektive trafik i hele landet, sagde hun efter morgenturen.
Hun håber, at den næste regering vil arbejde aktivt for mere mobilitet og bedre vilkår for passagererne.