Statsminister Lars Løkke Rasmussen sender danskerne til valgurnerne på grundlovsdag - 5. juni 2019.

07.05.19 DIB Nyheder

DI: God valgkamp – her er fem anbefalinger til politikerne

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har udskrevet valg til afholdelse på grundlovsdag 5. juni. DI har udarbejdet fem politiske anbefalinger til at sikre et stærk samfund – med stærke virksomheder. Samtidig gennemfører DI en annoncekampagne under overskriften ”Made by Denmark” på sociale medier og i annoncer.

Der skal afholdes valg til Folketinget grundlovsdag 5. juni. Det annoncerede statsminister Lars Løkke Rasmussen i dag 7. maj.

- Vi ser frem til valgkampen og ønsker kandidaterne et godt valg. Samtidig opfordrer vi til, at virksomheder, politikere og borgere står sammen om at bevare og udvikle Danmark som et både rigt og godt samfund.  Dansk succes er noget, vi skaber i fællesskab, siger fungerende adm. direktør Kim Graugaard, Dansk Industri.

Fem anbefalinger viser vejen

Dansk Industri har tirsdag og onsdag annoncer i flere større aviser om vigtigheden af at sikre gode rammer for de private virksomheder og deres medarbejdere, som sammen bidrager med 550 mia. kr. om året til velfærden.

Det sker som del af kampagnen ”Made by Danmark”, som DI lancerede 25. marts. 

Her har DI – gennem historier i pressen og med en omfattende kampagne på sociale medier – haft fokus på at få danskerne til at diskutere virksomhedernes vilkår og betydning for samfundet frem mod Folketingsvalget. Kampagnen på Facebook er foreløbigt blevet set af næsten en million unikke personer.


DI har også udarbejdet 5 centrale anbefalinger til de politikere, der nu går i valgkamp.

Den første anbefaling er, at der skal gøres en stærkere indsats for at få arbejdsdygtige danskere i job og tiltrække dygtige udenlandske medarbejdere.

Læs mere på di.dk/flereijob

Den anden anbefaling går på at sikre, at virksomheder – uanset om de er udenlandske eller danske – i højere grad vælger at investere i Danmark frem for i udlandet.

Læs mere på di.dk/investeringer

 Anbefaling nummer tre går på, at Danmark skal investere i fremtiden på områder som klima, uddannelse, forskning, sundhed, digitalisering og en langsigtet udvikling af vores infrastruktur.

Læs mere på di.dk/invester

Som fjerde anbefaling opfordrer DI til, at dansk politikere sætter fokus på at gøre verden bedre - gennem samarbejde, handel og smarte løsninger. Derfor bør en ny regering og de politiske partier stå sammen om mere samarbejde og handel i EU og med resten af verden, ligesom det er vigtigt, at Danmark bevarer sin førerposition inden for f.eks. sundhed, klima-, miljø- og vandteknologi.

Læs mere på di.dk/bedreverden

Og endelig foreslår DI at udvikle en bedre offentlig sektor, hvor det offentlige og det private arbejder sammen om at skabe smartere, billigere og bedre kernevelfærd for borgerne.

Læs mere på di.dk/offentlig-sektor

Læs mere om Made by Denmark og deltag i debat på Facebook

Læs også stort tema i DI Business magasinet

Per Geckler Møller

Per Geckler Møller

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3836
  • Mobil +45 2949 4434
  • E-mail pgm@di.dk

Relateret indhold