"Der er brug for, at Socialdemokratiet og alle andre partier tager ansvar for at styrke Danmarks konkurrencekraft, så vi kan få den vækst, som gør, at der bliver penge at fordele af," siger direktør i Dansk Industri (DI) Kent Damsgaard.

20.05.19 DIB Nyheder

DI: S-udspil mangler fokus på vækst i virksomheder

Det er positivt, at Socialdemokratiet vil sikre virksomheder bedre vilkår for at investere i forskning og udvikling. Men der mangler en klar plan for vækst i det private erhvervsliv, mener DI om Socialdemokratiets 2025-udspil mandag.

Formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen præsenterede mandag partiets økonomisk 2025-plan ”Gør gode tider bedre”.

Partiet vil finde 10 milliarder kroner til velfærd ved blandt andet at lægge loft over brugen af konsulenter, rulle visse skattelettelser tilbage og beholde skat på arbejdsgiverbetalt telefon og internet.

Direktør i Dansk Industri (DI) havde gerne set en plan med større fokus på at styrke væksten i de private virksomheder.

- Danmark har brug for stærke virksomheder - og frem for alt dygtige medarbejdere, hvis vi skal skabe den velstand, som finansierer velfærden, siger direktør Kent Damsgaard, DI.

Læs også: DI: Konsulenter skaber værdi for borgerne

Højere skatter rammer virksomheder

Den Socialdemokratiske plan blev – udover Mette Frederiksen – præsenteret af næstformand Nicolai Wammen samt gruppeformand Henrik Sass Larsen, der blandt andet mente, at det er ærgerligt, vi ikke bruger mere tid på at tale om erhvervslivets vilkår

– Erhvervslivet gør det faktisk rigtig godt, sagde han.

Direktør i DI Kent Damsgaard er enig. Og glad for at Socialdemokratiet vil gøre det skattemæssigt mere konkurrencedygtigt for virksomhederne at investere i forskning og udvikling. Men ærgerlig over, at planen desværre også rummer adskillige skatteforhøjelser.

- De vil være skadelige for danske virksomheder - for eksempel forslagene om højere kapitalskat og højere skat på generationsskifte af vores mange smv’er rundt omkring i landet, siger Kent Damsgaard.

Han peger desuden på, at usikkerheden i international økonomi – og dermed også for Danmark - er større, end den har været i meget lang tid.

- Vi har derfor brug for, at både Socialdemokratiet og alle andre partier tager ansvar for at styrke Danmarks konkurrencekraft, så vi kan få den vækst, som gør, at der bliver penge at fordele af, siger direktør i DI, Kent Damsgaard.

Læs også: DI: God valgkamp – her er fem anbefalinger til politikerne

Kent Damsgaard

Kent Damsgaard

Politisk direktør

  • Direkte +45 3377 3090
  • Mobil +45 2585 3216
  • E-mail ked@di.dk

Relateret indhold